svære problemer

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev, nu lykkedes det endelig for dig at få svar på et af dine breve. Det er da også uheldigt for dig, at du ikke har fået et svar de andre gange, du har skrevet. Jeg håber, du måske har kunnet bruge nogle af de svar, der er givet i andre breve, har du læst nogle af brevene og svarene igennem?

Jeg er glad for at læse, at du har fået det bedre i forhold til, at du ikke mere føler dig nær så alene som tidligere.

Det må være svært for dig, når du tager på efterskole og så ved, at du skal hen til udfordringerne med at føle dig alene. Det får mig til at spekulere på, om du har en eller anden form for kontaktlærer på skolen? Måske har du, eller er der en lærer, du har det bedre med end andre?

Kan det være en ide for dig at tale med din kontaktlærer om, hvordan du går med følelsen af at være alene? På en efterskole er der mange fritimer og eftermiddagsaktiviteter, kan det være en mulighed for dig at få voksenhjælp til nogle aktiviteter sammen med andre børn…?

Når du beskriver, hvordan du har det med din papfar og mor derhjemme, spekulerer jeg på, om du har talt med dem om, hvordan du oplever det derhjemme..? Måske er det din opfattelse af tingene ikke den samme som de voksnes, det er ikke til at sige. Dermed ikke sagt at dine oplevelser ikke er vigtige, det er de – rigtig meget. Måske ved din mor og din papfar ikke, at du har oplevelsen af, at din mor ikke bliver behandlet ordenligt. Hvordan mon din mor vil reagere, hvis du fortæller hende om din oplevelse af, hvordan det er derhjemme…?

Når du flytter hjem til din far, måske når efterskoleåret er færdigt, skriver du ikke noget om, hvor langt fra din mor du kommer til at bo. Hvis I kommer til at bo langt fra hinanden, er det så en ide på forhånd at lave nogle aftaler om kontakt? Er det en mulighed for dig at fortælle din mor om dine bekymringer i forhold til jeres kontakt fremadrettet…?

Måske kan I lave aftaler om skype-tidspunkter, godnat/godmorgen sms eller hvordan-er-din-dag-gået opringningstidspunkter, hvad tænker du om sådanne muligheder..?

Hvordan mon I holder kontakten nu, hvor du er på efterskolen? Kan I bruge nogle af de samme muligheder, når du flytter hen til din far?

Når du beskriver, hvordan du er bange for, om andre mennesker vil dig og vil hjælpe dig, tænker jeg på, om det var en ide for dig at tale med en voksen om, hvordan du har det..? Kan du tale med en af dine forældre om det, eller måske har du selv en anden voksen, du hellere vil tale med..?

Nogle gange kan det være svært at forklare den følelse af kaos, du beskriver. For nogle ved jeg, det kan være sværere at tale med en, de kender, end en der ikke er personlig, hvordan mon du har det…? Kan det være en mulighed for dig, at du kontakter din læge og fortæller om, hvordan du har det?

Det er rigtigt stærkt af dig, at du gerne vil hjælpe din veninde, der cutter. Selv om du er der for hende som en dejlig opmærksom veninde, er det desværre ikke altid nok hjælp. Som du også selv har beskrevet, er det svært at stå ved siden af med følelsen af ikke at kunne hjælpe nok. Jeg tænker på, at din veninde har brug for voksenstøtte til at få det bedre, og vil derfor foreslå dig at vise hende den hjemmeside, som hedder www.selvskade.dk.

Det er måske en ide, at I ser på siden sammen, hvad tænker du om det? Nogle af de informationer, der er på siden, kan du måske selv bruge i forhold til din oplevelse af kaos ind imellem.

En anden mulighed er, at du får din veninde til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111, mon hun kan have lyst til det..? Når hun ringer til BørneTelefonen, kan hun være helt anonym, når hun fortæller om, hvordan hun har det, kan du mon anbefale hende det? Du er selvfølgelig også selv meget velkommen til, at ringe til BørneTelefonen. Det kan også være, du hellere vil chatte inde på BørneChatten, er det en ide for dig?

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen