Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sure ældre søskende

Hej børnetelefonen,

jeg har to ældre søstre på 13 & 15, og blive drillet af dem. Ikke sådan mobbet på nettet, men der hjemme.

De bliver sure over de mindste ting og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg bliver tit ked af det fordi at de er større end mig, så jeg kan ikke gøre noget uden at du truer med at slå(de er ikke voldlige, det er bare sådan slå på benet)

Jeg havde engang julestykke på min skole hvor dem som optrådte fik pizza. Mine søstre ville gerne have et stykke, men jeg måtte ikke gi dem noget fordi at det kun var til medspillerne.

De blev gale på mig og sagde alle mulige grimme ting om mig. Jeg blev rigtig ked af det og grad også.

-jeg håber i har et råd til mig eller et tip til hvordan jeg kan ignore det.

Kærlig hilsen C❤️

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Det kan være rigtig hårdt at være den mindste. Sådan tror jeg mange lillesøstre og lillebrødre har det.
Det er noget underligt noget med søskende. For de fleste søskende elsker jo hinanden. Men de kan samtidig også være virkelige hårde ved hinanden.
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært nogen gange.

Måske du kunne tale med dine forældre om det? Fortæl dem hvordan det påvirker dig. Faktisk tror jeg ikke dine søskende ved, hvor ked af det du faktisk bliver.

Så måske i alle sammen kunne tage en snak om det. Jeg tror det ville hjælpe rigtig meget, hvis dine søskende vidste hvor ked af det du faktisk bliver.

Du kan også prøve at sige det til dem selv først. Måske på et tidspunkt, hvor de ikke driller dig. Så sig til dem at det altså gør dig rigtig ked af det, når de går sammen mod dig.

Dine søskende har også en alder, hvor der sker rigtig meget hos dem selv. Når man bliver teenager sker der rigtig mange underlige ting. Kroppen ændrer sig, humøret svinger meget, og man bliver ofte ret usikker på sig selv. Måske det også kan være sådan noget der gør, at de måske er lidt hårde for tiden. Giver det mon mening?

Ikke at det gør det ok. For de skal selvfølgelig stadig være søde ved dig. Det var bare for at forklare hvorfor de måske er ekstra hårde for tiden.

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat