Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev herind til brevkassen, hvor du beskriver, hvordan du oplever, at din mor ofte hakker på dig. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå du står med en oplevelse af, at føle dig frustreret, når du netop havde spurgt din far om lov, i det eksempel du nævner.
Med den alder du har nu, sker der mange ting med dig. En af de ting der sker, er at du udvikler dine holdninger og normer til forskellige ting. Du kan måske opleve, at regler de voksne bestemte tidligere, har du også en mening om, måske ikke den samme som de voksne. Nogle gange kan det føles som om, at ens forældre helt overser, at sådan en udvikling sker med deres børn, har du måske haft følelsen af, at dine forældre ikke helt er klar over, at du ikke helt er barn længere, men ung…?
Måske er dine forældre ikke klar over, hvordan du oplever jeres fælles hverdag. I dit brev beskriver du, at din mor gerne vil have dig til at komme ud fra dit værelse om aftenen, mon hun savner dig? Hun vil gerne være sammen med dig, men måske er hun usikker på, hvad hun skal sige til dig, har du tænkt på det…?
Jeg tænker på, om det er en ide for dig, at tale med dine forældre om, hvordan du oplever tingene…? Jeg ved, det nogle gange kan være svært at tale om sådan noget, uden at tale om ”hvis skyld noget er…”. Mon du kan fortælle, om de ting du beskriver i dit brev, ud fra eksempelvis det du føler. Kan du fortælle, hvad der gør dig ked af det, hvad du bliver skuffet over og sådan noget..? Hvad mon de vil sige til det? Det kan også være en mulighed for dig, at du til at starte med, taler med den ene af dine forældre. Måske din far, når din mor ikke er der. Hvad tænker du om den mulighed?
Jeg ved ikke, hvor gammel din søster er, men alt efter hvilken alder hun har, er det så en ide at tale med hende? Tænk, hvis hun har den samme oplevelse, eller hvis hun er ældre end du er, har hun måske oplevet noget af det samme.
Jeg ved ikke, om du har nogen bedsteforældre, men hvis du har, kan det så være en mulighed for dig, at tale med dem..? Nogen gange har de mere tid end forældrene har, og kan derfor nogle gange være gode til at lytte til en, og måske tale med dine forældre om det, hvad tænker du om sådan en ide?
Måske vil det være en idé at du viser dine forældre det brev, du har skrevet herind til og mit svar. Måske vil din mor forstår, hvordan du oplever det derhjemme, og det at du går på værelset, er en måde du siger fra og passer på dig selv, når din mor hakker op på dig og skælder dig ud. Hvordan mon det vil være, at din mor ser det fra din side - vil I kunne lave nogle aftaler, som gælder uanset hvilket humør din mor er i?
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du gerne vil tale med en rådgiver om, hvordan det går derhjemme.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
