Sund og usund på samme tid?!

Kære pige

Det er en fin balance hvornår det at være sund går fra at være godt til også at være skidt. Jeg tror, det begynder at være et problem lige så snart, at tanken om at være sund ikke længere er under ens egen kontrol. Når jeg læser dit brev får jeg indtryk af at det også er det, du synes er problemet.

Du fortæller at du ikke kan spise slik uden at få dårlig samvittighed og at du efterhånden frygter ferier med is og ture på café med veninder. Det må være frustrerende at have den følelse og jeg forestiller mig, at lige meget hvor mange gange du siger til dig selv at det er ok at spise slik eller tage på café, så ’stritter’ din krop imod? – ligesom hvis du havde den gode samvittighed på den ene skulder og den dårlige samvittigehed på den anden… og midt imellem står du som en dejlig pige på snart 13 år. Den dårlig samvittighed kan måske ende med at forhindre dig i at have et almindeligt socialt liv med familie og venner? Det er godt at du selv er så opmærksom på tankerne om mad og sundhed, både det tankerne forstyrre dig i og det gode de også gør for dig. Det vil hjælpe dig til at få det bedre, for jo hurtigere de tanker du ikke synes er gode for dig - den dårlige samvittighed, bliver stoppet desto nemmere bliver der plads til det, du også bare har lyst til at gøre, og med god samvittighed kan tænke og føle, " det her er helt ok og og hyggeligt"

For at være i totalt topform og have en sund pubertet er det vigtigt at man får en varieret kost (altså også sukker og fedt). Professionelle elitesportsudøvere spiser faktisk store mængder mad for at kunne blive ved med at bevare deres form. Kroppen er nemlig sådan indrettet, at hvis den ikke får næring så ’skruer den ned’ for energiniveauet, og man kan derfor blive træt og ikke orke særlig meget hvis man ikke får mad. Noget helt andet og måske meget vigtigere er, at man passer på sine venskaber for det er veninder og samvær med andre der er med til at give en selvtillid og glæde. Jeg fornemmer at du selv er klar over alle de her ting, men hvordan føles det mon at en anden siger det?

Det er vigtigt at du snakker med nogle om det, så du kan få det bedre. Din mor, som sikkert allerede har tænkt flere tanker om hvordan du mon har det, kunne være god at snakke med. Jeg ved, du ikke vil bekymre hende, men tror du ikke at hun vil blive endnu mere bekymret ved bare at fornemme, at der var noget galt uden at du fortalte det til hende? Ellers vil du måske også kunne snakke med sundhedsplejersken på din skole. Hun vil formentlig have nogle gode råd til, hvordan du kan komme af med de dårlige tanker og finde en fin balance i det. Måske du også kunne have glæde af at få råd fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og læse mere på deres hjemmeside http://www.lmsos.dk/.

Jeg håber, du har mod på at gå et skridt mere og lige få snakket med nogen omkring det, så er der også mulighed for at du bliver støtte af nogen tættere på dig.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen