BørneTelefonen er en del af Børns Vilkår

Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

SMS
SMS
Chat
Ring
Ring
Skriv et brev
Kontakt Børnetelefonen
Brev

Stress, skilsmisse, ny klasse, psykolog

Hej
Jeg er en pige på 13 år,som har to forældrer der er skildt. Der har i lang tid været knas mellem dem (Dvs. at de talte grimt om hinanden mens jeg hørte på) Men udover det så elsker jeg dem begge. Her da sommerferien begyndte skulle jeg på ferie med mor til Italien. Da vi kom hjem var det meningen at far skulle hente mig. Men han glemte det, og det blev jeg ked af. Far ringede og var på vej, undeligt nok blev mor ikke sur. Da vi så sad i bilen fortalte han at han og Heidi (Min papmor) skulle skilles. Det blev jeg lidt ked af men mest på Thor og Frejas (Mine søskende) vegne.
 
Bagefter skulle vi en uge til Svergie, hvor det egenlig gik fint nok. Bagefter det skulle jeg en uge til Holstebro, en kæmpe stor spejderlejr. Og da jeg endelig blev hentet af mor ved bussen, skulle jeg direkte videre til Sjælland. hvor vi havde en ikke særlig hyggelig uge som på Sidstedagen endte med: At Heidi blev sur ove at jeg først et par dage inden jeg skulle hjem spurgte omm jeg måtte komme med til Gymnastik opvisning på Fyn.

Da min lillesøster var blevet passet ovre ved min mormor som bor i nærheden af far, havde glemt sin regnjakke, spurgte om jeg ikke lige kunne tage den med hjem, hvortil jeg svarede at det kunne jeg godt. Da far så spurgte hvem jeg smséde med hørte Heidi det, og sagde at min familie var løgnere alle sammen.

Jeg blev så ked af det at jeg gik ud og tog et bad mens jeg tudbrølede. Da jeg kom ud ville far gerne snakke med mig. han sagde det nok var bedst at de gik fra hinanden hvilket jeg ikke havde noget imod. Så far forslog mig at jeg kunne spørge hende. Det gjorde jeg så og hun mente at alting ikke skulle pakkes ind i vat, for nu var jeg blevet gammel nok til at høre sandheden. og hun ville ikke lære sine børn at være uærlige (det skal lige siges at hun siger sin mening om ALT. F.eks. sagde hun en af dagene at den eneste grund til at de gav mig tøj var fordi at det tøj jeg gik i ovre hos mor var grimt. Det var tøj jeg selv havde valgt)

Men det endte med at mig og far kørte op til mormor for at hente jakken, og vi blev og talte ud omkring det oppe hos hende. Nu begynder de alle sammen at forslå mig psykolog hjælp og jeg ved egenlig ikke om jeg behøver det??? jeg skal osse til at flytte på ny skole fordi at min gamle kun gik til 6. Så mine gamle lærere kan ikke hjælpe mig mere.

Vores klasse havde et mere personligt forhold til vores lærere og de ved sådan nogenlunde, hvad der sker i mit liv. Så det er jeg osse lidt meget ked af. Og hele sidste år har jeg haft noget jeg skulle stort set hver weekend hvor halvdelen af tingende gjorde jeg kun for at glæde nogle andre. Har mange gange tænkt på hvordan det mon er at kaste sig ud foran en bil, bare at hoppe ned fra høje steder eller sluge en masse piller.

Har mange gange været ved at pakke mine ting og skride, måske over til mormor. Tænker meget tit på hvorfor jeg mon nogen sinde blev født, og om det ikke ville være nemmere for alle hvis jeg ikke var her… Føler osse tit at alle bare behandler mig som et stykke kød, venner, veninder, forældre, alle vil have mig med alle steder, de fleste gange spørg de mig ikke. Hjælp mig tror snart jeg går ned med stress aller hvad l….. nu handler om.

P.S er første gang jeg skriver ind til nogen steder
 P.P.S Jeg syntes det er dejligt at i gider hjælpe os når alle andre ikke gider. Tak fordi i ville høre om mit skod liv

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til Børns Vilkår, og vi vil altid gerne høre på hvad du - og andre børn og unge - skriver. Jeg forstår rigtig godt, at du føler dig stresset for tiden, for der sker rigtigt meget i dit liv, som nok godt kan virke overvældende. Det er godt at høre, at du elsker din mor og far og det lyder til, at du egentlig har et godt forhold til dem begge. Er det mon rigtigt forstået.?
 
Det lyder ikke rart, at de kan finde på at tale dårligt om hinanden og lige nu, hvor din far skal til at skilles fra din papmor Heidi, lyder det til at der er en særlig dårlig stemning. Jeg forstår godt, at du blev ked af det over Heidis bemærkning om, at I var løgnere alle sammen. Jeg tænker, at hun ikke kan være bekendt at blande jer børn ind i hende og din fars skænderier. Det må ikke være rart at være vidne til, og det er naturligt, at du reagerer med at blive ked af det og måske også med at føle dig uønsket, som du skriver sidst i brevet.

Jeg tænker på, om det kan være en hjælp for dig at tænke på, at dine forældres skilsmisse og din fars skilsmisse fra Heidi intet har med dig at gøre. Det er deres indbyrdes problemer, som gør at de bliver skilt, og de burde ikke blande jer børn ind i det. Når de alligevel kommer til det, er det nok fordi, de er ret meget ude af balance for tiden og ikke helt tænker sig om. Jeg forstår også godt, at du bliver såret over Heidis bemærkninger om dit tøj, det synes jeg heller ikke at hun kan være bekendt.

Du skriver også, at du føler, du gør en masse ting for at gøre andre glade, men at du ikke altid føler, at du bliver spurgt, hvad du har lyst til og kommer til at føle dig som en ting eller et stykke kød. Jeg tænker, det er meget godt set af dig, at det er det der gør, at du får det dårligt og får lyst til at flytte over til din mormor eller får tanker om at kaste dig ud foran en bil.
 
Jeg synes, det virker som om, du er god til at mærke, at du har behov for at blive spurgt, hvad du gerne vil og at andre lytter til dine behov. Du har også en alder nu, hvor du selv kan være med til at bestemme, hvor du vil bo, og hvor ofte du vil være hos din mor og far osv.

Når du får lyst til at bo hos din mormor, er det måske der er fred og ro der, og du bedre kan være dig selv..? Det er jo ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, men måske kunne du bruge det som et eksempel på, hvordan du gerne vil have det hjemme hos din far og mor..? Altså prøve at få forklaret dine forældre, hvad det er hos mormor, der gør, at det er rigtig rart for dig at være der... Måske kunne det godt give dem nogle ideer om, hvad de kan gøre for at støtte dig hjemme hos dem..?

Du spørger også, om du mon har behov for at snakke med en psykolog..? Jeg tænker, at det nok kunne være rart for dig at snakke med en voksen, som du ikke er i familie med..? Du har haft et tæt forhold til dine lærere på den gamle skole, men nu har du nye lærere, som du nok ikke kender så godt endnu..?

Om det lige skal være en psykolog eller en anden, gør måske ikke så meget? (En psykolog er jo også bare en voksen, som er god til og vant til at tale med børn og unge som har brug for at blive forstået, og som forhåbentlig kan hjælpe dig med at få forklaret dine behov over for dine forældre.) Så måske er det ikke nogen dårlig ide..? Der findes psykologer på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det kan dine forældre eller din lærer henvise dig til. Du kan evt. vise dine forældre eller din lærer dit brev og mit svar, hvis du har lyst..? Du må også meget gerne ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke mere direkte med en rådgiver, hvis du har lyst til det.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Det er altid min skyld…

Familie
Flere breve om Familie

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

læs mere

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat