Brev

Strenge forældre

Hej
Jeg er en pige på 15 år. Jeg går til elite svømning, men føler ikke at jeg er god nok. Hverken til det eller noget andet. Jeg får gode karakterer, men nogle gange bliver jeg helt vildt stresset over alt det jeg skal nå. Ville ikke sige at jeg gør selvskade, men jeg skriver på min arm med en passer. For at kunne mærke mig selv.

Jeg er bange for at blive opdaget, for mine forældre gør en hel masse ud af det. Blev en gang opdaget, da jeg havde gjort det på hånden. Min familie har haft en del problemer. Min far er blevet opereret 5 gange inde for 2 år, og det gør mig tit ked af det og sur.

Udover det skændes min lillebror og min far rigtig tit. Det er derfor jeg synes jeg skal være den gode pige som de kan være stolt af, men synes ikke selv jeg slår til. Har du et godt råd? Jeg har et spørgsmål mere. Jeg var på en sommercamp her i sommerferien. Da vi gik hver for sig, aftale vi en “reunion” fest. Først måtte jeg ikke komme med, fordi det foregår i Jylland og jeg er fra sjælland. Vi snakkede om det og jeg måtte til sidste godt komme med.

Jeg har skrevet med en af fyrene derfra og er blevet ret vild med ham. Så derfor glæder jeg mig rigtig meget til den fest. Nu har jeg fået stævnetilmelding til præcis den weekend. Da jeg fortalte min far at jeg hellere ville til fest, blev han helt vild sur. Han hævede stemmen og sagde at jeg skulle overveje om jeg overhovedet ville gå til elitesvømning. Det gør mig rigtig ked af det, for det har jo ikke noget med det at gøre. Hvad skal jeg gøre?

Knus den fortvivlede

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år. Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, det er rigtigt godt du skriver herind. Når du fortæller om alt det, du gør - de gode karakterer, ”være sød” og oveni dyrke hård svømmetræning, så bliver jeg bekymret for dig. For det lyder til at være en presset hverdag, især for dig- men også for resten af din familie. Jeg kan godt forstå dig, hvis det hele en gang imellem bliver for meget for dig. Der er så mange spørgsmål, jeg gerne ville stille dig: Jeg spekulerer på, om du nogen sinde har tænkt over, hvor meget du vil opnå med din svømning? Er det mon noget, du har talt med dine forældre om? Jeg tænker på, om det vil være en mulighed for dig at få en ordentlig snak med dem uden bebrejdelser? Kan det måske være, at du og dine forældre ikke har fået afklaret, hvad dine fremtidige planer er, og hvor meget du er villig til at satse på det?Jeg er lidt usikker på, hvor meget du selv har lyst til at dyrke idræt på eliteplan og hvor meget, der er dine forældres ambitioner? Jeg kan ikke vide det, men når jeg læser dit brev, så får jeg den tanke, at I nok ikke i øjeblikket er helt enige om, hvad målet er?I hvert fald fornemmer jeg, at du har brug for at få mulighed for at bruge noget mere tid på at lave noget med dine jævnaldrende venner, som ikke nødvendigvis er sport..? Og det er er jo ikke noget som helt underligt i!Hvis det er rigtigt forstået, så betyder det vel heller ikke nødvendigvis, at du ikke kan have ambitioner om at nå nogle mål?    Jeg kender mange børn, der gerne vil gøre en helt masse for at deres familier fungerer. Nogle af de børn glemmer helt, at det er okay at de blive vrede, råber eller skælder ud, de passer hele tiden på hvordan de er. Jeg spekulerer på, om det er nogle følelser du kender til? Selv om voksne og børn er en fælles del af en familie, er familiens trivsel i sidste ende de voksnes ansvar. Måske føler du nogle gange, lidt for meget at det er dit? Måske kunne du fortælle din mor om, hvordan du har det, når din bror og far skændes? Hvis det er noget du kan tale med hende om, kan I måske også tale om det, at du bliver ældre og får andre interesser, såsom fester og drenge. Det behøver jo ikke betyde, at du ikke vil svømme mere. Hvis de her ting er svære for dig at snakke med dine forældre om, så tænker jeg på, om du mon kan betro dig til en lærer eller en anden fra din familie, som kan hjælpe dig med at få snakket med dine forældre om de her ting, på en ordentlig måde..? Fx kunne du tage udgangspunkt i dit brev til BørneBrevkassen, der meget fint giver et billede af din situation..?  Og jeg tænker på, om du kunne tale med din træner om, hvordan du oplever det med at være god nok? Kan du fortælle om, hvordan du af og til har følelsen af, at du gaber over lidt mere end du kan magte? Det kunne måske også være en mulighed for dig, at du taler med skolens sundhedsplejerske; eller at du ringer til Børns Vilkårs BørneTelefonen på 116 111. Der sidder nogle rådgivere, som kan lytte til dig og som kan hjælpe dig med at overveje, hvordan du skal gå videre med dit dilemma...  Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat