Strenge forældre forhindrer mit forhold

Hej brevkassen.

Det er første gang jeg skriver til jer, men jeg har fulgt jeres breve længe, da de er meget hjælpsomme og nyttige. Lige nu står jeg selv med et problem og I var de første jeg havde i tankerne, da jeg prøvede at finde ud af hvad jeg skulle gøre med det. Derfor skriver jeg nu til jer, I håb om at I ser dette brev og vil tage jer tid til til at hjælpe mig.

Jeg er en pige på 17 år og har en kæreste, som jeg har været i et forhold med i snart 5 måneder. Vi har det rigtig godt sammen. Men vores forhold startede ud på en mærkelig måde, da han til sommer skal rejse væk og tage sin uddannelse i en anden by.

Han har flere gange sagt, at han er dårlig til langdistance forhold og han har tidligere haft problemer med det. Vi aftalte så at få det bedste ud af det vi har og have det sjovt indtil sommer. Når vi så kom dertil ville vi stoppe forholdet og fortsætte som venner. Nu er vi så blevet i tvivl, da vi har det rigtig godt sammen og rigtig gerne vil fortsætte det her gode forhold, som vi har.

Problemet er så bare mine forældre. De er begge fra Bosnien og er blevet opdraget meget strengt og hårdt. Det er så ved at gå udover mig nu og mit liv, mit ‘ungdomsliv’. De har sat en masse regler op, som jeg skal følge fx. at jeg stadig er jomfru og ikke må miste min mødom for dem, selvom jeg føler mig klar og har været det længe.

Jeg ved godt, at det er for at beskytte mig så jeg har accepteret det. Men de har sat andre regler op for mig, som jeg nævner her senere i brevet. Der er så også det, at min far hader min kæreste fordi han er dansker. Jeg må aldrig besøge ham eller være sammen med han, når klokken har passeret 22. Vi må heller aldrig overnatte sammen.

Alle mine veninder synes at det er mærkeligt, da det er meget normalt for dem, at kunne ses med sin kæreste når som helst og være sammen så længe de vil. Nu er jeg så bange for, at når vi til sommer så vil fortsætte vores forhold så kommer jeg aldrig til at kunne besøge ham og han ikke må være her. Vi må jo ikke overnatte og det ville ikke hænge sammen hvis vi rejser i så lang tid og mødes, uden at kunne blive eller rejse hjem. Det ville slet ikke fungere.

Jeg føler at mine forældre bremser mit forhold op hele tiden og bliver ved med at sætte flere regler op. Han er min første kæreste og jeg har altid fulgt mine forældre regler, fordi jeg ved at de prøver at beskytte mig. Jeg har aldrig drukket, taget stoffer, røget, jeg måtte heller ikke få en kæreste og det ene og andet andet fordi de ikke vil have det.

Denne gang tog jeg så chancen og prøvede, at være i et useriøst forhold, hvor vi ikke rigtig vidste hvor vi ville hen med det. Vi gjorde det bare for at have det sjovt og skabe minder sammen. Min mor bryder sig bare ikke om det og hun bliver ved med at bremse mig op, hvis vi vil være sammen længere eller hvis jeg nu vil over til ham (han bor på Sjælland. Langt fra mig).

Her om en uge vil han så invitere mig hjem til ham på Sjælland så jeg kan møde hans familie. Men jeg må ikke for mine forældre. Min kæreste har endda sagt, at han vil betale da han har fødselsdag og rigtig gerne vil have at jeg er der. Jeg vil virkelig gerne bare have lov til at tage med ham, ses med ham når jeg vil og hvor længe jeg vil. Jeg vil så gerne have lov til at gøre hvad jeg vil.

Jeg fylder også snart 18 så jeg tog en snak med mine forældre om hvad, der så skulle ske når jeg var fyldt år og om jeg så kunne ses med ham oftere, hvis vi stadig er sammen til den tid. Hun siger så at så længe jeg bor hos dem så får jeg ikke lov til det og heller ikke at bryde de andre regler. Men jeg kan ikke flytte hjemmefra nu og jeg har det også fint derhjemme, selvom det jeg må er meget begrænset.

Jeg ved ikke hvad jeg gør for jeg sidder nærmest fast lige nu, det var allerede hårdt nok at finde ud af hvad vi skulle gøre med det her forhold, men nu er det endnu sværere, når vi prøver at finde ud af det, at de regler så er der og stopper os. Vores forhold kommer ikke til at kunne fungere, hvis det her bliver ved.

Jeg ville så høre om hvad jeg kan gøre? Jeg har ingen ide om det og jeg føler at det ser håbløst ud nu og i den kommende fremtid, da det er så begrænset. Jeg har virkelig brug for hjælp og jeg har ikke andre jeg kan henvende mig til. Jeg håber I vil svare på mit brev, da jeg ikke har andet at gå udfra og ikke har andre mulighed lige nu.

Mvh. Pigen med de strenge forældre.