Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Strenge forældre forhindrer mit forhold

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Du giver et godt indblik i dit liv og når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå at du står overfor et dilemma mellem din families regler og dit fremtidige forhold til din kæreste.

Jeg læser mig til, at du har stor respekt for dine forældre og ønsker at acceptere deres regler. Som jeg forstår det, har I også et godt forhold, og det er det, du frygter sættes på spil. Når du skriver om alle de regler, du har overholdt, synes jeg, det virker som om at du i mange år har levet op til dine forældres forventninger. De må være meget stolte af dig. Som forældre må det være svært at give slip på sit barn og lade dem tage alle beslutninger selv. Omvendt tænker jeg, at det lyder som om dine forældre har opdraget en sød, fornuftig og moden pige, der er værd at vise tillid.

Som jeg læser dit brev, var en af dine forældres regler, at du ikke måtte have en kæreste. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan dine forældre reagerede, da du valgte at gøre noget andet? Jeg læser mig til, at det ikke har været helt let for dine forældre at acceptere din kæreste, men omvendt tænker jeg heller ikke, at de har forbudt jer at se hinanden? Det får mig til at tænke, at de sætter meget faste rammer op, som de ønsker at du skal overholde. Alligevel ser det dog ud som om, at de også accepterer, hvis du til tider vælger at gå din egne veje. Da jeg ikke kender din forældre, kan jeg ikke garantere for hvordan de vil reagere, men eftersom du snart fylder 18 år - og dermed er voksen, synes jeg, at det er et godt tidspunkt at have en fællessnak om rimelige regler. Jeg tænker, at det er naturligt, at I i samarbejde skal finde ud af hvilke regler, der fortsat skal gælde i mens du bor hjemme og hvilke regler, der skal ændres en smule. Måske vil det netop være omkring de sociale ting, hvor det virker til, at dine forældre kontrollerer mere end har tillid til dig. For eksempel synes jeg, at det er helt naturligt, at du møder din kærestes forældre og fejrer hans fødselsdag hos ham. Eftersom I bor langt fra hinanden, kan det kun lade sig gøre, hvis du overnatter hos ham. Jeg ved, at det kan være vanskeligt at tale med forældre om følelser og sex, men jeg tænker at det er vigtigt at I forsøger at imødekomme hinandens følelser, tanker og krav. I denne situation kunne man forestille sig, at I indgår et kompromis. Jeg forestiller mig for eksempel, at du kan få dit ønske om at sove hos din kæreste opfyldt, hvis du samtidig lover din forældre, at I ikke har sex. Det er måske også muligt, at du kan sove i et andet værelse end ham om natten?

Jeg tænker, at både du og din kæreste fortjener den tillid, eftersom I begge har accepteret og fulgt dine forældres regler. Det burde komme jer til gode nu da jeres forhold ændrer sig på grund af større fysisk afstand. Vil det være muligt, at din kæreste kom hjem på besøg hos jer, så dine forældre kan møde ham og lære ham at kende eller måske, at I alle fire mødtes på en café? Jeg ved, at det kan føles unaturligt at have sådan en samtale, men omvendt er det måske en måde at imødekomme dine forældres krav og regler samtidig med, at du fortsat kan bevare dit forhold til din kæreste.

Gad vide om der er nogen I jeres omgangskreds, der ville kunne hjælpe dig med at overbevise dine forældre om, at det er acceptabelt at du får mere frihed? Det kan være et familiemedlem, en venindes forælder eller en anden, som dine forældre stoler på og har respekt for.

Selvom der ikke er et helt færdigt svar i mit brev, håber jeg, at du alligevel kan bruge mine tanker til noget. Her til sidst vil jeg blot anbefale dig at gå ind på rådgivningen: www.etniskung.dk Her kan du læse om andre unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk og få et indblik i, hvordan de løser de udfordringer, de står overfor. Du kan også ringe ind til deres telefonrådgivning på telefonnummer 70277666.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat