Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Springe ud i regnbuen.

Hej, jeg er en homoseksuel pige på 14 år.

Jeg har længe vedst at jeg er til piger.

Jeg er langsomt begyndt at springe ud for mine veninder og tætte venner. Sagen er bare den at jeg ikke ved hvordan jeg skal sige det til min familie. Jeg er inderligt bange for at de ikke vil acceptere det,

jeg har før hentydet til det til min lillebror, men han sagde bare at det ville være mærkeligt.

Min mor er jeg bange for ville tro det bare var en fase, efter at jeg lige er kommet ud af en lettere depression, sådan at jeg har noget at få opmærksomhed på.

Jeg klæder mig efter Tomboy stilen, hvilket går ud på at man klæder sig som en dreng.

Jeg har længe ville have kort hår, fordi jeg ikke føler mig tilpas med det lange flade blonde som jeg har i forvejen, men min mor vil ikke have det, og ved slet ikke hvordan jeg skal forklare at det ikke er mig.

Alt det med min seksualitet (og andre problemer) har ført til voldsomme fejl, deriblandt, druk, rygning og selvskade. Min mor har fundet ud af alt det og jeg ser nu en psykolog.

Men mit egentlige problem nu er at jeg skal springe ud for min familie, jeg er bange for at blive set som det altid skuffende barn (hvilket jeg er blevet set som et par gange før.)

Jeg ser det at de ikke kender til min seksualitet blokerer for en stor del af mig. Jeg kan ikke være ærlig hvis jeg får en kæreste osv..

Jeg vil gerne springe ud på en måde hvor man undgår alt det med følelser, da jeg ikke tænker det som noget der skal grædes over..

Kan i hjælpe mig?

Knus lebbe på 14.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Det kan være rigtig svært at gå og føle, at man skal holde en del af sig selv hemmelig. Hvor er det stærkt af dig, at du er begyndt at åbne lidt op over for dine veninder og tætte venner. Sådan!

Når du har en oplevelse af, at du før er blevet set på som “det altid skuffende barn”, kan jeg godt forstå, at du synes, det er svært at tale med din familie. Det, at man er homoseksuel, burde ikke skuffe nogen – heller ikke ens familie.

Har du mon har talt med psykologen om, at du er homoseksuel? Jeg tænker nemlig, at psykologen allerede kender lidt til dine tanker, og måske har I også snakket om din familie? Når hun kender lidt til din historie, vil hun måske være god til at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst får snakket med din familie. Har du mod på at tale om det?

Selvom man ikke skal være ked af, at man er homoseksuel, kan der sagtens være mange følelser forbundet med at skulle fortælle nogen om det: Det er en stor del af ens liv, og man har måske gået med nogle tanker og følelser helt alene rigtig længe. Det kan godt være overvældende pludselig at skulle lukke andre ind i sit private univers, og det kan også være lidt svært, fordi dem, man fortæller det til, måske ikke reagerer, som man havde håbet.

Nogle gange kan ens nærmeste, hvis de ikke helt forstår det dér med at være homoseksuel, reagere ved at blive sure eller kede af det. Men det kan tit være fordi, de ikke helt ved, hvad det indebærer, og hvad det betyder for den person, der er homoseksuel. Derfor synes jeg, det er helt OK, hvis man bliver berørt, ked af det og græder. Måske skal du give dig selv lov til bare at føle, hvad du nu engang føler, når du taler med din familie? Det kan være lidt lettere at tale om noget, hvis man giver slip og ikke prøver at holde noget inde. Selvom jeg godt kan forstå, hvorfor du ikke synes, der burde grædes.

Hvis du ikke får snakket med psykologen om, hvordan du kan tale med familien, vil det nok være en rigtig god idé, hvis du kan tale med dem på et tidspunkt, hvor I ikke har travlt. Nogle gange kan det være rart at “aftale en samtale” med sine forældre, eller med én af sine forældre, ved at skrive en SMS og spørge, om de/mor/far har tid til at tale med dig, når du kommer hjem fra skole.

Det sidste råd, jeg vil give dig, er, at du kan skrive et brev til dine forældre eller én af dine forældre, som kan læses, mens du er der eller som du kan læse højt. Det kan være rart at have noget at støtte sig til på den måde.

Jeg håber, at mit svar hjælper dig til at tage næste skridt og tale med dine forældre. Du er allerede godt på vej!

Mange gange held og lykke.

De bedste regnbuehilsner
BørneTelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat