Springe ud i regnbuen.

Kære pige på 14 år,

Det kan være rigtig svært at gå og føle, at man skal holde en del af sig selv hemmelig. Hvor er det stærkt af dig, at du er begyndt at åbne lidt op over for dine veninder og tætte venner. Sådan!

Når du har en oplevelse af, at du før er blevet set på som “det altid skuffende barn”, kan jeg godt forstå, at du synes, det er svært at tale med din familie. Det, at man er homoseksuel, burde ikke skuffe nogen – heller ikke ens familie.

Har du mon har talt med psykologen om, at du er homoseksuel? Jeg tænker nemlig, at psykologen allerede kender lidt til dine tanker, og måske har I også snakket om din familie? Når hun kender lidt til din historie, vil hun måske være god til at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst får snakket med din familie. Har du mod på at tale om det?

Selvom man ikke skal være ked af, at man er homoseksuel, kan der sagtens være mange følelser forbundet med at skulle fortælle nogen om det: Det er en stor del af ens liv, og man har måske gået med nogle tanker og følelser helt alene rigtig længe. Det kan godt være overvældende pludselig at skulle lukke andre ind i sit private univers, og det kan også være lidt svært, fordi dem, man fortæller det til, måske ikke reagerer, som man havde håbet.

Nogle gange kan ens nærmeste, hvis de ikke helt forstår det dér med at være homoseksuel, reagere ved at blive sure eller kede af det. Men det kan tit være fordi, de ikke helt ved, hvad det indebærer, og hvad det betyder for den person, der er homoseksuel. Derfor synes jeg, det er helt OK, hvis man bliver berørt, ked af det og græder. Måske skal du give dig selv lov til bare at føle, hvad du nu engang føler, når du taler med din familie? Det kan være lidt lettere at tale om noget, hvis man giver slip og ikke prøver at holde noget inde. Selvom jeg godt kan forstå, hvorfor du ikke synes, der burde grædes.

Hvis du ikke får snakket med psykologen om, hvordan du kan tale med familien, vil det nok være en rigtig god idé, hvis du kan tale med dem på et tidspunkt, hvor I ikke har travlt. Nogle gange kan det være rart at “aftale en samtale” med sine forældre, eller med én af sine forældre, ved at skrive en SMS og spørge, om de/mor/far har tid til at tale med dig, når du kommer hjem fra skole.

Det sidste råd, jeg vil give dig, er, at du kan skrive et brev til dine forældre eller én af dine forældre, som kan læses, mens du er der eller som du kan læse højt. Det kan være rart at have noget at støtte sig til på den måde.

Jeg håber, at mit svar hjælper dig til at tage næste skridt og tale med dine forældre. Du er allerede godt på vej!

Mange gange held og lykke.

De bedste regnbuehilsner
BørneTelefonen