Brev

Springe ud a skabet

Kære BB

Jeg er en pige på 14 år som har et problem. Her for et par måneder fandt jeg ud af jeg var til piger. Efter 2 år nu til jul har jeg gået rundt og tænkt på om det mon bare kan være fordi jeg er kommet i puberteten og om det snart går væk (jeg er stadig ikke hundrede procent sikker). Men jeg har været sammen med en pige og og er også i et forhold med en dejlig pige lige nu. Når vi kysser og putter føles det overhovedet ikke forkert men næsten mere rigtigt end hvis det var med en dreng?

Men mit problem er hvordan jeg skal få sagt det til mine forældre. Jeg har spurgt dem begge to ad (De er skilt) om homosexuelles rettigheder og fik to helt forskellige svar. Min far svarede med han ikke havde et problem og at homosexuelle må jo gøre hvad de vil her i livet. Min mors svar var forfærdeligt. Hun blev så sur da jeg spurgte hende som om jeg lige havde fornærmet hende. Hun sagde de var syndere og ryger op i helvede. Hun mener også at de tilbeder satan.

Hele mit første forhold med en pige gemte vi. Det var irreterende ikke at kysse hende når jeg havde lyst og flette fingre med hende. Og jeg har særdeles ikke lyst til at gemme et til forhold. Jeg vil rigtig gerne sige det til dem men jeg er bange for hvordan de vil reagere?

Mvh Pige

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at gemme kærligheden væk - og det skal den heller ikke.

At blive sikker på sin seksualitet kan være et livslangt projekt; nogle ved det fra starten mens andre må prøve sig frem. Du har fundet ud af, at du godt kan lide at være sammen med piger - det føles rigtigt for dig, og så er det den følelse, du skal holde fast i.

Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at du tænker over hvordan du skal få det sagt til dine forældre. Det lyder til at dine forældre har forskellige opfattelser af, hvad homoseksualitet er; din far er åben omkring det mens din mor forbinder det med en synd.

At din mor reagerer som hun gør, kan der være flere forklaringer på; måske har hun en tro, som ikke anerkender homoseksualitet. Måske er hun bange for, hvad det betyder - uanset hvad hendes grund er, så synes jeg, at det er vigtigt, at du holder fast i dig selv og er tro mod dine egne følelser.

Da din far reagerede med åbenhed synes jeg, at du skal starte med at fortælle det til ham. Jeg er sikker på, at I kan få nogle gode snakke sammen. Desuden kender han jo også din mor, og han kan måske være en støtte for dig, når du skal sige det til hende.

Måske har du også nogle venner og veninder, som du kan snakke det igennem med. Og sidst men ikke mindst den pige, som du er i et forhold med lige nu - I kan støtte hinanden.

Alle har ret til at leve det liv, som de gerne selv vil - også selv om andre ikke er enige.

Mange hilsner fra

BørneTelefonen