Sports mareridt
Kære BB.
Jeg har gået til håndbold i lang tid, og jeg har holdt meget af det, og jeg har følt at det ligesom var mit fristed.
Men jeg fik en skade så jeg ikke kunne spille i næsten et halvt år. Jeg kiggede på til alle træningerne, og jeg sad på bænken i kampene, og jeg følte mig som en del af fælle skabet.
Men da jeg så måtte spille igen kunne jeg ingenting, jeg måtte ikke spurte, spile med i kampene, ja, jeg måtte ikke lave noget som kunne overbelaste mig knæ.
Til en træning (som vare 2 timer) scorede jeg ikke et eneste mål. Jeg blev så sur på mig selv, før min skade var jeg en af de bedste, og nu kunne jeg slet ikke score et eneste mål.
Jeg tænkte at det var fordi håndbold ikke er noget for mig, så jeg ville finde noget andet at gå til. Jeg sagde at jeg gerne ville gå til dans, så jeg fandt noget i en by tæt hvor jeg bor. Men jeg kunne ikke finde tiderne, så mine forældre sagde at jeg skulle gå til håndbold ind til jeg blev meldt til dans, jeg behøvede ikke at spille kamp, men jeg skulle gå til træning. Jeg sagde at det var fint, men inderst inde ville jeg slet ikke gå til håndbold, jeg følte mig ikke som en del af holdet.
Så idag skulle jeg til håndbold, jeg blev sur på min far, og jeg sagde at jeg ikke ville, og han nærmest truede mig med at han ikke ville se hvor sur han kan blive.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke længere klare at de ikke vil lytte til hvad? Pls. hjælp mig?
Kærlig hilsen pigen med et håndbold mareridt.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.