Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spiseforstyrrelse og depression

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Jeg kan godt forstå, du kan føle dig magtesløs, for det lyder som om, du står meget alene med din mors depression derhjemme. Hvor er det godt, at du er opmærksom på, at du har brug for hjælp.

Jeg ved fra andre piger og deres forældre, at en spiseforstyrrelse kan tage hårdt på en familie, da det oftest kræver et længere forløb, før de er ude af spiseforstyrrelsen igen. Det er dog aldrig pigen, der er skyld i, hvordan hendes forældre håndterer spiseforstyrrelsen eller påvirkes af det. Det er derfor heller ikke din skyld, at din mor har fået en depression - det håber jeg, du ved?

Selvom du stort set er ude af spiseforstyrrelsen, så er det stadig vigtigt, at du passer godt på dig selv. Det er det, dit overskud helst skal gå til, ikke til at passe på andre. Det fornemmer jeg, du ved, og måske netop derfor er du frustreret over, at du ikke har nogen, du kan snakke med, og som kan hjælpe din mor med sin depression. Det er ikke dit ansvar, at hun får det godt igen.

Jeg gætter på, der er en læge, der er klar over, at din mor er deprimeret, siden hun snart skal have piller, men er der mon andre der ved det? Det ville jo være rart. hvis din mor havde en veninde, en søskende eller måske din mormor, der kunne komme og hjælpe – og påtage sig ansvaret. Selvom din mor nok ikke kan se det nu, fordi hun er syg, så vil hun nok sætte pris på, at der var nogen, der kom og hjalp. Du kunne f.eks. skrive noget i retning af det, du skrev herind, eller ringe og fortælle det til en, som ville kunne hjælpe din mor. Hvad tænker du mon om det, jeg skriver?

Jeg synes også, du skal fortælle den lærer i skolen, som du har mest tillid til, hvordan du har det. Din lærer vil kunne hjælpe dig med, hvad du kan gøre, eller vil kende en, der kan. Desuden vil din lærer måske også kunne hjælpe dig med, hvordan du kan lægge alle dine tanker og bekymringer fra dig, når du er i skole, så du igen kan koncentrere dig og forhåbentligt komme til at glæde dig til at stå op om morgenen i stedet for at hade det.

Jeg håber, du kan bruge mine råd. Hvis du har flere spørgsmål eller brug for at snakke, er du altid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111 ved enten at ringe eller sms’e. Jeg ønsker dig alt det bedste med på din vej.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat