Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spiseforstyrrelse

Kære BørneTelefonen

Jeg er en pige på 17, som har kæmpet med anoreksi siden jeg var 12.

Min forældre opdagede det først da jeg var omkring 15 og fandt straks hjælp til mig, selvom jeg ikke ønskede det. Jeg valgte at tvinge mig selv til at tage på, for at slippe for videre behandling.

Nu er jeg 164 cm høj og vejer 46 kg. Føler mig virkelig, virkelig stor og vil gerne tabe mig, men mine forældre forhindre mig i det.

Bliver snart 18 og kan flytte, og planlægge at tabe mig når de ikke længere bestemmer.

Er det muligt at ens forældre stadig kan sende en i behandling, selvom man er fyldt 18 og flyttet hjemmefra? Eller kontrollere man selv det?

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år,

Tak for dit brev. Det er flot, at du har haft overskud til at skrive.

Det lader til, du føler dine forældre har været grænseoverskridende i forhold til behandling af anoreksien og du nu ser frem til selv at kunne styre dit liv? Jeg tænker, selvom det nok ikke føles sådan, så har dine forældre handlet, fordi de elsker dig og gerne vil have du bliver rask? Anoreksi er en spiseforstyrrelse, der i den grad kan påvirke og være styrende og det kan være svært selv at se at behandling er en god ting.

Som du selv er inde på, så nærmer du dig de 18 år, og så er du myndig. Det vil sige, du bestemmer selv, om du ønsker behandling eller ej. Jeg bliver dog bekymret ud fra det du skriver, da jeg kan læse anoreksien stadig har meget plads i din hverdag og i dine tanker. Selvom du måske ikke ønsker behandling, så kan det være rigtig farligt at lade anoreksien tage over, da man kan blive så syg, at kroppen ikke har kræfter til at fungere. Det kræver mad, for at hjerne og krop kan fungere, men det ved du sikkert godt.

En spiseforstyrrelse handler ikke om mad, men om følelser. Følelser, som er svære, og derfor prøve at tackles ved at tabe sig og styre hvad man spiser. Det kan være svært at erkende og også svært at slippe anoreksien og lære andre måder at tackle følelserne og styrke selvværdet, og kræver hjælp fra professionelle. Men der er muligheder, hvis du på et tidspunkt føler dig klar? Jeg kan anbefale du kigger på LMS´s hjemmeside (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) www.lmsos.dk De har en rådgivning samt forskellige tilbud. Blandt andet har de også tilbud til pårørende, som måske kunne være noget for dine forældre, så de kan få noget støtte til at tackle det at være forælder til en datter med en spiseforstyrrelse, så du forhåbentlig vil føle de støtter dig fremfor det modsattte.

Som svar på dit spørgsmål, så når du er 18 år og flytter hjemmefra bestemmer du selv, og du er myndig, I meget svære tilfælde, hvor man er til fare for sig selv, kan man dog ved politiet eller lægens hjælp tvangsbehandle en person.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du vil give lov til nogle voksne er dit liv, som støtte og som kan vejlede, når tankerne og anoreksien tager over. Du har fortjent et liv, hvor der er plads til at drømme om fremtiden og plads til at leve et liv, hvor du og ikke anoreksien tager styringen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat