Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Som det nu engang er…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at være derhjemme lige nu.
Du skriver, at du er den eneste af jer søskende, der ved, at din mor har haft problemer med alkohol. Det må være svært for dig, at du skal bære på den hemmelighed, og at det tilsyneladende er blevet tabu i din familie at tale om det. 

Desværre sker der nogle gange det i familier, hvor en af de voksne har drukket for meget, at alle er så flove over det, at de forsøger at holde det skjult. Så derfor er det nok svært for dig at ændre på det her alene, og jeg tænker faktisk, at du og din familie måske har brug for noget hjælp udefra... (Hvad tænker du mon om det..?) Måske kunne du vende din situation med en af dine lærere og spørge dem, hvordan de kan støtte dig i at få det bedre der hjemme..?

Når jeg læser dit brev, tænker jeg umiddelbart, at det er skænderierne med din mor, der går dig mest på. Det lyder ikke spor rart, at hun påpeger dine fejl og kalder dig ubehagelige ting, oven i købet mens din familie hører på det.

Hvad mon de tænker? Er der mon en af dine brødre, du kunne snakke med om dine tanker og din frustration?

Jeg tror, det ville være godt, hvis du kunne få din mor i tale, når nu det er jeres forhold, der plager dig mest. Mon det er muligt? Hvis du kan, vil jeg foreslå, at du skriver et brev til hende og fortæller, hvordan jeres dårlige forhold påvirker dig. Måske er din mor faktisk også ked af, at det går så dårligt mellem jer, så måske vil hun være glad for en invitation fra dig til at snakke sammen..?

Du skriver, at du tidligere havde glæde af at snakke med din mormor. Måske vil hun hjælpe dig igen, hvis du har brug for det? Evt. kunne du jo vise hende brevet til brevkassen sammen med svaret, så hun på den måde kan se, du virkelig behøver hendes støtte..?

Som du kan se, tænker jeg, at du har forskellige muligheder for at gøre din situation i familien bedre, så du kan blive glad igen.

Hvis du har brug for psykologhjælp, som du skriver, kan du selv henvende dig til Børne-Ungeafdelingen ( eller PPR ) i din kommune, eller du kan henvende dig til studievejlederen på dit gymnasium.. Det behøver dine forældre ikke give tilladelse til.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

 
      

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat