Søvnproblemer og Papfar.

Kære pige på 13 år

Tak for dit modige og ærlige brev. Jeg tænker, at det må have krævet en masse styrke og vedholdenhed, når du så mange gange har forsøgt at få din mor til at forstå, at du har det svært. Hvor er det sejt, at du bliver ved med at række ud efter hjælp og forståelse. Jeg beklager, at du har måttet vente så længe på svar.

Jeg kan godt forstå, at det er hårdt at føle, at du bliver skældt ud hele tiden af din papfar, og det må være frustrerende, når din mor ikke virker som om, hun rigtigt forstår det..? Du skriver, at han opfører sig anderledes overfor din storesøster. Har du mon snakket med hende om, hvordan du oplever det? Og mon hun også kan se det? Måske kunne hun støtte op om dig og hjælpe dig med at snakke med din mor?

Jeg ved, at du ikke er den eneste, der har oplevet det som meget ubehageligt at opdage de voksne have sex. Hvis du læser nogle af de andre breve her i BørneBrevkassen, vil du sikkert kunne finde andre, der også har været ude for det samme, og som også synes, det er svært at tale med nogen om - og især deres forældre. Det er helt almindeligt, at børn helst ikke vil vide noget om deres forældres sexliv, og jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at glemme igen. Men jeg tænker, at når det påvirker dig så meget, at du har svært ved at falde i søvn, så har du måske alligevel brug for at få vendt de tanker med nogen?

Du fortæller, at du har været hos lægen, fordi du havde en voldsom hjertebanken, da du skulle sove. Men det tyder på, at lægen ikke mente, at det var noget, du skulle behandles for? Sådan som du beskriver det, så tænker jeg, at du bør have en eller anden form for hjælp. Det kan være, at hjælpen kan komme fra en skolepsykolog, som kan snakke med dig om, hvordan du kan komme af med de svære tanker, der gør det svært for dig at sove. Du nævner også, at du har skåret i dig selv, så jeg tænker, at det ville være godt, hvis det var en, som er vant til at tale med børn og unge om svære ting. Din egen læge kan også henvise dig til en psykolog, men det skal dine forældre betale for, så måske var det en mulighed at prøve en skolepsykolog til at starte med? Hvis du tænker, at det kunne være en mulighed, så kan du evt. starte med at snakke med skolens sundhedsplejerske og høre, om hun kan hjælpe dig med at komme videre til en skolepsykolog. Eller du kan spørge en sød lærer eller måske skolesekretæren, hvis du kender hende?

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at til trods for at du er så viljestærk og bliver ved med at fortælle de voksne omkring dig, at du har det svært, så er det som om, det ikke helt er blevet hørt. Så ud over at du måske kunne have glæde af at betro dig til en psykolog eller en anden voksen, så tænker jeg også, at der bør gøres noget, så du får det bedre derhjemme. Det virker i hvert fald som om, det ikke fungerer så godt hjemme hos din mor, når du har det så svært med din papfar, og jeg tænker, at det er vigtigt, at der bliver gjort noget ved det.

Så ville du mon kunne fortælle det (eller vise dit brev og mit svar) til en voksen, du er tryg ved, og som du tænker vil lytte til dig? Måske er det svært at komme i tanke om, hvem det kunne være, men somme tider kan hjælpen være nærmere end man lige aner. Måske har du en sød tante, der kender jeres familie godt - måske en venindes mor eller far, eller måske en nabo? Måske har din mor svært ved at gennemskue, hvad det er der gør, at du ikke trives så godt med din papfar, men hvis nogen kunne hjælpe jer med at finde ud af, hvordan I kunne få det bedre sammen, tænker du så, at hun ville give det et forsøg?

Jeg håber, du kunne bruge mine tanker, og at der måske dukkede en mulighed op, som du kunne have mod på at prøve af.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen