Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Søstre..

Hej

jeg er en pige på 11 år, og jeg har nogle rigtig svære problemer derhjemme.. 🙁

Jeg har en lillesøster på 9 som er rigtig slem mod mig, og det værste af det hele er at når hun har gjort noget for jeg skældud.

Jeg ved godt at sådan er det at være den ældste osv osv.. Men det her er bare ikke det samme. Vi har fået hende undersøgt for en sygdom eller hvad man siger, men der var ikke noget galt.

Hun slår mig rigtig tit, og det lyder måske ikke så slemt når hun er yngre, men hun kan alså godt slå til! :(( Hvis hun bliver sur kaster hun med ting – ofte mod mig, eller hvis hun er sur på mig låser hun sig inde på mit værelse og smadre nogle af mine ting, eller hiver alt ud på mit gulv som fx Alle mine puder alt mit tøj alle mine ting..

Min mor og far ved det godt for jeg siger det til dem hvergang det sker, men det er som om at de er ligeglade for de siger at jeg bare skal vente?! VENTE?! På at alle mine ting er smadret og så må jeg kommer derind?! Jaja, det lyder som en aftale? Nej det gør det ikke! For når så hun kommer ud og de ser mit værelse for jeg skældud? Så siger de at det er min egen skyld? Nok om det..

Hun mobber mig rigtig tit med at jeg måske er en lille smule buttet det syntes min familie ikke jeg er, og det syntes jeg heller ikke selv.. Men det syntes hun, det er nok mest fordi at hun selv er meget lille og tynd. Hun siger tit at jeg er en fed ko, eller andet. Hun ved at det er mit svage punkt, og at jeg kan blive rigtig ked af det når hun siger det og jeg har tit lægget længe og grædt mig selv i søvn.

Jeg er også større end alle andre i min klasse, og hun siger hvergang jeg er sammen med dem, ej se har min søster ikke store bryster, eller ej du er tynd dig vil jeg hellere have som søster osv.. Det er sku ikke rart at få af vide at hun vil elske pågrund af folks udseende.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, jeg har skrevet herinde mange gange, men har aldrig fået svar. Jeg elsker min søster og så alligevel ikke.. Hun har gjort det siden hun var 5 så alså 4 år.. Er jeg blevet mobbet af min egen søster.

Håber i kan hjælpe mig.

Hilsen pige med det knuste hjerte..

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Hvor er det godt, at du har skrevet herind. Jeg er ked af at høre, at du har skrevet herind flere gange uden at få svar. Jeg vil gøre mit allerbedste for at give dig nogle råd, som kan hjælpe dig.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det ikke er så nemt at være dig lige nu. Alle børn har ret til at havde det godt derhjemme, og det gælder også dig! 

Du skriver, at din lillesøster er blevet undersøgt af nogle læger. Det fortæller mig, at dine forældre måske godt er klar over, at din søster har nogle vanskeligheder. Jeg forestiller mig, at din søster faktisk også har det rigtig svært - selvom det måske kan være svært at forestille sig, når hun opfører sig på den måde.

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er nok. 4 år er rigtig lang tid, når noget er svært.

Jeg tænker på, om du mon har en pædagog eller lærer, som du er glad for at tale med? Så kunne du jo starte med at fortælle hende eller ham, at det faktisk er ret svært derhjemme. Du har simpelthen været så god til at beskrive både, hvad der sker derhjemme og dine følelser her i brevet. Så jeg er sikker på, at du kan forklare det hele til en anden voksen også. Så kunne den voksne jo hjælpe dig med at forklare dine forældre, at du faktisk synes, at det er rigtig svært. 

Eller måske kan du skrive et brev til dine forældre - ligesom du har skrevet ind til os? Nogle gange er det nemmere med breve, fordi det er lidt nemmere at styre følelserne, end når man skal tale sammen.. Jeg vil råde dig til at fortælle om dine følelser i forhold til din søster. At du faktisk bliver ked af det, når hun roder på dit værelse, og når hun taler om din størrelse. For det er nemlig slet ikke iorden, og der er nogle voksne, som skal hjælpe både din søster og dig, så I kan få det bedre sammen.  

Måske kan du foreslå, at I lavede nogle familieregler derhjemme? Du kan jo fortælle, at der stod i brevet fra os, at det måske var en god ide? For jeg tror faktisk, at det ville hjælpe dig rigtig meget, hvis du vidste, hvad du skulle gøre, når din søster går over dine grænser? Tror du mon også det? Du kunne jo spørge dine forældre, hvad de synes, at du skal gøre, når hun slår dig eller gennemroder dit værelse?

Håber du får en god snak med fx din lærer og din forældre, så du kan få en mere tryg hverdag og forhåbentlig et bedre forhold til din søster. 

Herfra får du et kæmpe kram og en "godt gået" for at sige fra.

Knus BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat