Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Søster..

Hej BB

jeg er en pige som har en ret ond og tarvelig søster.. jeg er en ret følsom pige min søster som hedder M er vildt ond! hun er bare ligsom en ond mor og bestemmer over mig! hvis jeg nu har drukket noget vand og gået ind i mit værelse bliver hun sur på mig!

nogen gange siger hun til mig Dit tøj er grimt eller hvis nu hun finder noget slik jeg også vil have siger hun Du har ikke brug for det eller prøv lige at tabe dig..

jeg syntes lidt min storesøster har ødelagt mig men min forældre ved godt hun er meget ond og fleste af mine lære (der kom en lære hen til mig og spurte hvad der var galt) håber ikke kunne hjælpe

KH E og min søster er 15

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit brev.

Hvor er det fint at du rækker ud og skriver ind til os.

På det du beskriver i dit brev lyder det til at du har det rigtigt svært med din søster og at hun ikke behandler dig på en ordentlig måde. Jeg kan godt forstå at det gør dig ked af det, og derfor tænker jeg også at det er vigtigt at det bliver stoppet, så du og din søster kan få en bedre relation til hinanden og hun ændrer sin adfærd over for dig. 

Du skriver at du føler at din søster har ødelagt dig. Jeg tænker at det er vigtigt at du prøver ikke at tage din søsters ord og bemærkninger til dig. Der er intet galt med dig! Måske har din søster det svært indeni og lader det gå ud over dig fordi du er den mindste og der ikke er nogen konsekvenser ved det. Det kan være blevet en dårlig vane og noget hun gør for at få det bedre med sig selv. 

Du skriver også at dine forældre og lærer ved hvordan hun er over for dig. Mon de er helt klar over hvor slemt det i virkeligheden er og hvordan det påvirker dig? Det er vigitigt at du ved at det ikke er i orden at hun behandler dig sådan, og at du får sagt fra over for det. Jeg tænker at det er vigtigt at du får konfronteret din søster og får fortalt hende hvad det gør ved dig at hun behandler dig sådan, og at du ikke vil finde dig i det mere. Måske det vil være en god idé at dine forældre er der og støtter dig i det. Hvordan vil det være at skrive et brev til din søster hvor du fortæller hende hvordan du har det? Måske er hun slet ikke helt klar over hvordan hendes adfærd og ord påvirker dig.

Hvordan vil det være at tage en snak med dine forældre om det? Det er vigtigt at du husker på at det er deres ansvar at din søster opfører sig ordenligt over for dig derhjemme, da det er dem der er de voksne og skal sætte reglerne for hvordan man taler til hinanden. Derfor er det også deres opgave at tale med din søster om hvordan hun skal være over for dig. Hvis det er lidt svært at få det fortalt, kan du måske vise dine forældre dit brev til os og mit svar, her har du præcist skrevet hvordan det påvirker dig og at du har brug for voksenhjælp til at få det stoppet. 

Jeg er glad for at høre at dine lærer er opmærksom på dig og på hvordan du har det. Kunne det være en idé at tale lidt mere med din lærer om hvordan du har det med din søster. Måske din lærer kan støtte dig i skolen og evt. tage en snak med dine forældre om hvordan de bedst hjælper dig.

Jeg håber du har fået nogle råd du kan bruge.Husk at du altid er velkommen til at skrive til os igen og til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.

De bedste hilsner

Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat