Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Søster onanere ved siden af mig

Kære brevkasse

Lige siden sommer 2016 har jeg opdaget at min søster på 17 har haft sin hånd meget nede ved.. Ja sin private del. Og det har forvirret mig lidt. En dag hørte jeg hende endda stønne! Og det gjorde jeg også ligefor da hele familien så serie og hun havde tæppe over sig med hånden dernede!

Der er ingen måde til at jeg vil sige det til hende, at jeg har set hende have sin hånd der overhovedet, jeg vil heller ikke sige det til min mor eller far. Jeg vil bare vide om det er normalt, eller det ved jeg det er for jeg har undersøgt det og de fleste gør det vel.. Altså onanere (er ikke sikker på om det er det hun laver) i den alder, men det er bare underligt..

Jeg ser min søster på en hel anden måde.. Jeg ved at hun har haft sex med sin kæreste da jeg kom til at se en besked fra hendes kæreste om at de havde haft god sex. Det sagde jeg til min mor fordi jeg ikke kunne holde det alene, hun grinte af det og sagde at det vel var normalt i den alder. Men jeg vil ikke sige dette til hende.

Jeg ville blive glad for at høre lidt fra jer, og det jeg har gjordt på det sidste er bare at vende hovedet væk og lade som om at jeg ikke vidste til det, men jeg bliver stadig dårlig af at tænke på det.

Skal jeg bare ignorere det hun laver?

På forhånd tak.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er underligt og at du undrer dig over din søsters opførsel. Derfor er det også rigtig godt, at du reagerer på det og skriver dette brev.

Du har helt ret i at mange begynder at onanere omkring puberteten, og det gælder både for piger og drenge. Det er en naturlig udvikling, men det betyder ikke, at man kan gøre det hvor som helst og når som helst.

Det er vigtigt at forstå, at det for nogle kan virke grænseoverskridende, overvældende eller stødende på andre. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at det er sådan du føler det, når din søster onanere på sofaen.

Du spørger, om du skal ignorere det hun laver og det synes jeg ikke, at du skal. Du skriver, at du får det dårligt af at tænke på det og at du har prøvet at vende hovedet væk. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at snakke med din mor om, selv om du har snakket med hende om så meget andet.

Jeg ville dog ønske, at du kunne få det sagt eller skrevet det til din søster. Jeg er sikker på, at hun ikke tænker over det på samme måde som dig. Ved at sige det til hende, kan du hjælpe hende til at blive opmærksom på, at det ikke er så skjult, som din søster måske går rundt og tror.

Hvis du synes, det er svært at få sagt, kunne du måske prøve at gå ud rummet, når du fornemmer, at din søster starter med at onanere. Hvis hun spørger dig om, hvorfor du går din vej hver gang I skal til at se en serie, kan du måske prøve at få det sagt.

Du kunne f.eks. sige, at du ikke bryder dig om at være sammen med hende, når hun rører ved sig selv, og at du ville foretrække, at hun gjorde det på sit eget værelse. Eller måske sige, at hun larmer og det faktisk ikke er særligt rart.

Jeg tror ikke at din søster vil blive sur – måske vil hun blive flov, men måske også lettet over, at du har sagt det til hende.

Jeg håber, at du får fortalt din søster, hvordan du har det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat