Kære pige på 15
Når jeg læser dit brev, er det første, der falder mig ind, at du bestemt ikke er ligegyldig. Nøjagtig ligesom alle andre 15-årige, har du en masse spændende sider af din personlighed, du kan byde ind med, og som andre vil værdsætte. Du er værd at gøre en masse for – både som du selv gør og som andre giver dig. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer til, hvordan du kan komme videre.
Er der noget, du godt kan lide? Har du nogle særlige interesser? Hvad kan gøre dig i godt humør? Det kan være forskellige ting fra person til person. Og ofte er det faktisk ganske små ting, der skal til. Måske kunne du finde et tidspunkt hver dag, hvor du gør noget, som der gør dig glad? Det er nemlig også helt okay at gøre ting for sig selv, som man selv bliver glad for.
Du skriver i brevet, at du er meget flirtende overfor drenge. Der er naturligvis ikke noget i vejen med at være flirtende. Men man skal gerne være det, fordi man har lyst til at være det – og ikke fordi man måske i virkeligheden savner noget helt andet. Det er også vigtigt at huske både sine egne og andres grænser. Og samtidig er det vigtigt at huske på, at drengene kan holde lige så meget af dig, når du flirter, som når du ikke flirter.
Nogle gange i hverdagen kan travle forældre godt glemme at vise deres børn, hvor meget de i virkeligheden holder af dem. Arbejdet fylder måske meget, og den ene dag tager den næste.
Samtidig tror nogle forældre, at deres snart voksne teenagere ikke længere har samme behov for omsorg. Men det passer ikke. For faktisk er det helt normalt, den måde, du føler på. Og faktisk er der mange andre unge, der føler det lidt på samme måde.
Har du haft mulighed for at fortælle dine forældre, hvordan du føler? Når børn og unge føler sådan, som du beskriver i dit brev, ved deres forældre ofte slet ikke, hvordan de har det. Jeg tror, det kunne være rigtig godt, hvis du kunne finde en måde at få det fortalt til den ene eller begge dine forældre på. Måske kunne du vise dit brev her til brevkassen – måske sammen med mit svar?
Måske har du nogle ønsker til nogle ting, du kan lave sammen med den ene eller begge forældre? Og får sat tid af til at være sammen, så du også mærker at du er nær dine forældre. Jeg tror, at det kunne blive starten på en rigtig god snak.
Som du selv skriver, får du det værre, efter du har lavet selvskade. Ofte, når man som ung skader sig selv, handler det om nogle følelser, som kan være svære at håndtere eller snakke med nogen om. Kan du genkende noget af det fra dig selv?
Selvom det måske lige nu kan virke uoverskueligt, tror jeg, at du vil få det bedre af at finde nogen omkring dig, du kan snakke med. Det er nemlig nemmere at komme ud af selvskaden, hvis man får hjælp og støtte fra andre. Det kan måske være en af eller begge dine forældre? Eller måske en anden voksen fra familien? Det kan også være en af dine lærere, som du føler dig tryg ved?
Der er også mulighed for at kontakte LMS (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade). De ved en masse om selvskade, og har også en anonym rådgivning, du kan kontakte, hvis du har lyst. Du kan læse mere om LMS på https://hjaelp.lmsos.dk/. Her kan dine forældre også få rådgvning.
Jeg håber, du føler, at du har fået nogle råd og idéer, du kan bruge – og måske endda nogle, du har fået lyst til at prøve af.
Jeg både tror og håber, at du vil få det bedre af at få snakket med dine forældre. Og jeg tænker, at det aldrig har været dine forældres hensigt, at du skulle føle, at du manglede omsorg og accept – og at det vil hjælpe både dine forældre og dig, hvis dine forældre bliver gjort opmærksomme på dine følelser.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
