Brev

Snaget i mors privatliv og ødelagt familien.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kæreste pige på 16 år.

Tak for dit meget fine brev. Hold nu op, hvor hvor du kæmper med en masse svære ting lige nu. Ja, det lyder faktisk som om, at du bærer rundt på en skyld og ansvar, som du slet ikke skal. Men hvor er du bare sej, at du skriver herind.

Jeg forestiller mig, at alt det, du skriver i brevet, må være utrolig hårdt at gå rundt med alene. Så jeg håber, at det at skrive brevet lettede tankerne hjertet – bare en smule.

Du skriver, at dine forældre skændes meget. Og jeg kunne forestille mig, at det må være sindsyg hårdt at opleve. Når dine forældre ikke har det godt, så påvirker det naturligvis resten af familien og dig – på en negativ måde.

Derfor er det enormt vigtigt for mig, at fortælle dig, at dine forældres skænderier er en sag mellem de to.

Det er IKKE dig der er problemet, det er IKKE din skyld, og du har IKKE ødelagt din familie. Intet af det der sker lige nu er din skyld.

At du kiggede i din mors noter hænger måske sammen med, at du kan mærke, at noget er anderledes og ikke kører som det skal? Men jeg kan forestille mig, at du også blev forskrækket over de personlige ord, der stod i noterne.

Du kom pludselig meget tæt på, og det kan være hårdt at opleve at forældre også kan være sårbare, i tvivl og kede af det. For i virkeligheden er det jo dem, der skal være de stærke, give dig tryghed og passe på dig.

Mange unge har en gang eller to prøvet at snage i deres forældres privat liv. Så du er bestemt ikke alene. Og jeg tror ikke, at du kommer til at gøre det igen.

Det er godt, at du har fortalt dine forældre, hvordan du har det med deres skænderier, og hvordan du føler, at det er din skyld. Det er simpelthen så modigt og rigtig gjort af dig.

Og den kommentar, din mor kom med om hunden, er helt forkert. Hun må have været meget træt og frustreret. INTET af det der sker imellem dine forældre og i din familie, kan nogen sinde være din skyld.

Efter, at have læst dit brev tænker jeg, at det ville være rart for dig, at tale med nogle om alt det, som du oplever derhjemme lige nu. Derfor er jeg nysgerrig på, om du måske kender en, som du kan tale om tingene om? Det kunne være en veninde, en lærer, eller en helt tredje, som du stoler på. Hvem kan du bruge?

Hvis du ikke lige kan komme i tanker om nogen, er du ALTID er velkommen til at kontakte os igen. Det kan du enten gøre chatten eller på børnetelefonen, hvor der er mulighed for at tale med en rådgiver. Herinde er vi nemlig altid klar til at lytte, til at give gode råd, eller til at hjælpe.

Jeg håber, at du smider byrden væk fra dine skuldre igen. For det er ikke dig der skal bære rundt på det læs. Desuden håber jeg, at dine forældre husker på, hvor skøn en pige de har – en pige der faktisk bekymrer sig om dem.

De aller kærligste hilsener fra Børnetelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat