Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

smidt ud hjemmefra

Hej børnetelfonen

har rigtigt mange spørgsmål angående min situation.

Har været oppe og skændes med min mor og papfar, hvor jeg prøvede at gå hjemme fra, hvor min papfar kom rendende efter mig og stoppede mig på en lidt voldelig måde, som resulterede til at naboerne ringede til polititet, og efter det har jeg været hos min far,

han rejser rigtigt meget og har gjordt det klart han ikke kan blive i Danmark permanent da han har familie i udlandet som han besøger meget tit.

Det skal lige siges at min mor desværre har den fulde forældremyndighed over mig, og hun truer tit med at give mig til kommunen og nu er det blevet alvor,
vi skal have et møde med socialforvaltningen d 17 oktober.

Min mor siger hun vil give mig til kommunen med den begrundelse at hun ikke vil have mig boende længere, og fordi hun siger hun vil sørge for at jeg vil føle at jeg er i fængsel hos kommunen, og det vil hun gerne have.

Er der en mulighed for at jeg kan bo alene, eller i en ungdomsbolig uden min mor går med til det, fordi hun vil nemlig ikke have mig hjemme men jeg må ikke være alene fordi hun ikke vil have jeg føler den frihed.

Jeg står i en meget dårlig situation som er svær at overskue går også til psykolog og har svært ved at følge med i skolen pga alle mine problemer med min familie.

Får jeg noget hjælp fra kommunen eller kan min mor sagt lige ud ødelægge mit liv og sende mig væk.

Kommunen er det sidste jeg vil, men vil heller ikke bo hos min mor, da jeg hele tiden er utryg og bange for hvilke skænderier der kommer.
har også overvejer at flytte hjem til min 16 årige veninde, men tror også min mor vil gøre alt for at stå i vejen for det.

Håber i kan hjælpe mig med mine spørgsmål
Hilsen en meget nervøs pige

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige,

Det er godt, du har skrevet om hjælp. Jeg kan godt læse, at det er svært for dig hjemme hos mor og usikkert, hvor længe du kan være hos din far. Det er klart, at du har brug for hjælp. 

Som du sikkert ved og har hørt mange gange, så er det din mor, som skal tage ansvar for dig, til du bliver 18 år. Det er altså din mors ansvar at skabe en tryg ramme uden trusler i hjemmet. Sådan lyder det ikke til at være hjemme hos dig lige nu. 

Det kan tit være godt at få nogle til at hjælpe, når man som familie er kørt helt skæv af hinanden. Derfor behøver det slet ikke at være skidt at kommunen er blevet involveret. Jeg tænker faktisk, det er godt. 

Det er nemlig kommunens pligt at hjælpe familier som jer. Og at få hjælp betyder ikke, at din mor bare kan give dig til kommunen. Sagsbehandleren vil tværtimod sammen med dig og din familie finde den bedste løsning for, hvor du kan bo.

Det kunne måske være en tryghed og hjælp for dig at have en bisidder med til mødet på kommunen? En bisidder kan nemlig hjælpe dig med at få sagt det, der er vigtigt for dig. Bisidderen er nemlig udelukkende med for at støtte dig.

BørneTelefonen har et bisidderkops, som tager med børn og unge til møder i kommunen. Vi kan derfor også give dig en bisidder. 

Hvis du har lyst til det, så skynd dig at ringe til os på BørneTelefonen 116111 – så kan vi sikkert godt nå at skaffe dig en bisidder til mødet d. 17. oktober. Bisidderen vil også kunne tale med dig inden mødet om, hvor du gerne vil bo og om dine ønsker for fremtiden. 

Du kan læse mere om bisidder ordningen her: https://bornetelefonen.dk/bisidder

Til sidst vil jeg sige, at det er helt forståeligt, at du ikke kan følge med i skolen, når der er så meget uro hjemme hos dig. Jeg vil derfor råde dig til at få talt med dine lærere. Så de kan støtte dig i at gennemføre skolen på trods af de udfordringer, du har lige nu.

Jeg ønsker dig alt det bedste for fremtiden. Hold fast i din styrke – den kan jeg mærke i dit brev. Og jeg er sikker på, at den kan hjælpe dig godt på vej. 

De bedste hilsener 
fra BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat