Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skjuler min selvskade

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16

 

Det lyder som om, du har haft en rigtig svær periode, siden du begyndte at skære i dig selv. Ligesom mange andre unge, som har skåret i sig selv, oplever du, at arrene på kroppen nu “røber”, at du har haft det skidt. Det, kan jeg godt forstå, må være ret grænseoverskridende. Mange andre kan jo selv vælge hvornår og til hvem, de vil dele sådanne ting, men med de synlige ar på kroppen er det nok sværere at skjule og holde hemmeligt.

 

I forhold til hvad du kan gøre, nu sommeren melder sin ankomst, så vil jeg starte med at fortælle dig, at ar ikke tager imod sol ligesom resten af huden gør det. Ofte bliver ar mere synlige hele året rundt, hvis de bliver udsat for sol. Så jeg vil råde dig til de første to år at smøre dine arme i solcreme, hver gang du er ude, for så bliver dine ar pænere. Det betyder, at du måske ikke skal satse på at få lige så brune arme disse to år, men bruge solcreme så arrene bliver så pæne som muligt.

 

Selvom solcreme kan beskytte huden og gøre arrene pænere med tiden, så vil de formentlig altid være der. Det afhænger jo meget af, hvor dybt huden er skadet. Som du selv skriver, kan du ikke skjule dine arme hele tiden. Jeg tænker, at det så herfra handler om at få det bedste ud af det. Lad arrene minde dig om, at du var i en svær situation og gjorde selvskade og du var stærk nok til at styre trangen og du formåede at stoppe det. Hvis folk bemærker arrene, kan du i stedet for at at holde det hemmeligt, stå stolt frem og sige det som det er; at du havde det svært, men klarede det. Hvis du har mod på det - ellers tænker jeg, at du siger det du har det bedst med, hvis du føler dig forpligtet til at fortælle noget om arrene. 

I forhold til dine forældre, så kan jeg godt forstå, du finder det rigtig svært, at skulle fortælle dem om arrene. Der er mange børn og unge, som ikke fortæller deres forældre de største og sværeste ting, der sker i deres liv. De fortæller det ikke til forældrene, fordi de bl.a. tænker, at forældrene vil blive kede af det eller ikke forstår det. 

Jeg ved ikke, hvad der afholder dig fra at snakke med dine forældre, men dine forældre er til for at hjælpe og støtte dig - og gør formentlig deres bedste. Så jeg synes ikke, du skal være bange for at snakke med dem om arrene og den svære situation, du har været i. - Måske har de lagt mærke til, at du ikke var helt som du plejer, i den svære periode... Måske vil det være en hjælp at læse om den støtte man kan få, også som pårørende (familie/ven) på www.selvskade.dk til en der selvskader eller har gjort det

Hvis du ikke har mod på at snakke med dine forældrene endnu, så synes jeg, du skal overveje, om der er en anden voksen, som du kan snakke med - fx et familiemedlem, en lærer, en ven/venindes forælder eller en helt anden. 

Du skal ikke gå og have det så svært, uden der er en voksen, som er opmærksom på, hvordan du går og har det. 

Jeg vil slutte af med at fortælle dig, at jeg synes, det er rigtig godt gået, at du nu er “clean”, og at du har talt med din ven og veninde om det. Det giver mig tro på, at du kan tale med flere om det, og at du også vil komme godt igennem sommeren.

 Du er altid velkommen 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat