Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skjuler min far noget?!

Hej bb,

Jeg har på det seneste år haft problemer jeg min familie, specielt da jeg fik afvide min mor var gravid og jeg kendte ikke til faren (Januar)

Og det førte til jeg fik depression, og planlagde min måde at begå selvmord på. Og enda også fik en lille spiseforstyrrelse men fortalte ikke noget til nogen. Men alt er væk, men tror jeg er ved at få depression igen…

Det skal lige siges at det der med spiseforstyrrelse, det var fordi jeg kæmpede med min vægt og stadig gør det….

Har altid følt at alle hader mig, hvilke er sandt. Har kun 1-2 gode venner i klassen og alle andre taler ikke rigtigt med mig eller invitere mig hjem til dem.

For nogle dage siden så jeg at min far havde været inde på nogle pornosider og dating sider, han er omkring de 52 år. – Der havde jeg et helt andet syn af ham. Og idag var jeg desparat efter at se om han chattete med nogle afrikanske kvinder ( min mor har advaret min far om at chatte med afrikanske kvinder da hun selv er og ved de kun vil have mine fars penge),

ja jeg tjekkede hans kamerarulle og der var 3 billeder fra whatsapp af nogle unge mørke kvinder 2 selfies og et hvor en kvindes kjole har meget kort kjole….

Derefter fandt jeg 15 billeder af en baby altså 14 baby billeder og et billede af en anden sort kvinde, babyen var mulat (gylden brun) og jeg synes den lignede mig, så jeg fandt et billede af mig som lille og babyen.

Jeg brød sammen der, jeg gik op på mit værelse og græd og følesen af jeg er værdiløs blev større, jeg føler som jeg gjorde dengang,

hjælp mig please

Føler virkelig at mit liv ikke vare længe…

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev. .

Du skriver om flere ting, der gør er svære. Den ene ting handler om din klasse og det andet er det, der sker i din familie for tiden. Jeg vil gerne prøve at give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre for at begge ting kan blive bedre.

Det er ikke ok, at de andre i klassen ikke rigtig taler til dig eller inviterer dig hjem. Skolen skal være et sted, hvor elever føler sig trygge og har det godt i sin klasse. Det er skolens, lærenes, forældre og klassens ansvar, at alle har det godt i klassen. Derfor er det ikke dit problem, men de voksnes og hele klassens opgave at få gjort noget, så I alle har det godt i klassen.

Måske har du allerede sagt det til nogle af lærerne, uden at det helt har hjulpet? Måske kan du sammen med dine veninder, tale med en lærer om det? Måske lærerne bedre forstår, at det er et problem, hvis I er flere, der siger det. Du kan tænke på, om det er en hjælp for dig. Ellers er det også en idé, at dine forældre kontakter skolen - det kan være ved at ringe eller skrive til din lærer på intra...måske kan du også selv skrive om tingene til din lærer på over intra?

Jeg kan godt forstå, at det er svært, at din mor er blevet gravid, og du ikke ved hvem faren er og om din far måske har en baby med en anden kvinde. Det er jo rart at vide, hvad der sker med i ens familie. Men der kan også være ting, som er svære for dine forældre at fortælle og måske venter de lidt, for at passe på dig? Men, nu har du jo set billederne i din fars kamerarulle, og du tænker meget på det. Hvordan vil det være, hvis du fortæller eller skriver til din far, at du har set billederne og hvordan du har det? Måske kan han give dig nogle svar, så du ikke behøver tænke så meget på det. Måske er der en voksen, der kan hjælpe med, at du få snakket med din far - måske bedsteforældre? 

Du skriver, at spiseforstyrrelsen og depressionen er væk. Det er så stærkt, at du er kommet igennem det. Hvad mon du gjorde for at komme gennem det og kan du bruge den styrke igen -  var der nogen, der hjlalp, som du kan snakke med igen?

Det er vigtigt, at du ikke står alene med de svære tanker og følelser. Måske kan du begynde med at tale med dine veninder om det,og de kan hjælpe dig med at få snakket med rar voksen. Måske er der en voksen, som du kan snakke med - nogen i din familie, skole/klub/fritidsinteresse. Det kan jo også være sundhedsplejersken eller skolepsykologen, som kommer på din skole - du kan spørge på kontoret, din lærer eller måske læse på skoleintra, hvornår skolepsykologen eller sundhedsplejersken er på din skole og du kan få snakket. De er jo begge vant til at tale med børn og unge, og hjælpe med at det bliver bedre for dig.

Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer til, hvad du kan gøre og hvor du kan få hjælp. Hvis du har lyst til at tale mere om det eller få nogle andre ideer, så er du meget velkommen til at ringe eller sms´e til BørneTelefonen på 116 111.  Du kan også chatte her  https://bornetelefonen.dk/chat

De allerkærligste tanker og knus fra BørneTelefonen
 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat