Kære pige på 18 år
Det er rigtigt godt, at du har skrevet til os om din forvirring over, hvordan du skal forholde dig til Coronarestriktionerne. Der er mange andre, der ligesom dig, står i svære valg, fordi vi mennesker er forskellige og tolker og administrerer Coronarestriktionerne og anbefalinger meget forskelligt.
For nogle kan det give problemer i forholdet mellem venner og familiemedlemmer, hvis man har meget forskellige holdninger til restriktionerne og efterlever dem meget forskelligt.
Først vil jeg sige til dig, at det er dejligt at høre, at du har så god kontakt til din far, og at I begge sætter så meget pris på at være sammen, at du besøger ham flere gange om ugen. Og det endda selv om dine forældre har været skilt, siden du var lille. Det er virkeligt værd at glæde sig over. Når alle er blevet vaccineret og restriktionerne ophævet, er det forhåbentligt det, der står tilbage som det vigtige.
Du skriver, at du er bange for at blive smittet. Jeg forstår godt, du ikke har lyst til at ligge syg og kan blive nervøs for, hvor syg du kan blive af Corona. Det er godt klaret, at du kan mærke dine egne grænser på den måde, og det er helt i orden, at du sørger for at passe på dig selv og respektere dine egne grænser i forhold til at blive udsat for smitte.
Der er nogle sundhedsfaglige grunde til, at regeringen har valgt at lukke samfundet ned i en længere periode. Restriktionerne er blevet forlænget til den 28. februar, fordi eksperterne ikke endnu kan vide, hvordan det vil gå med kontakttallet for den engelske variant før om flere uger. Så nu bliver det nærmere 4 uger i hvert fald, hvor du skal tage stilling til, om du vil tage hjem til din far eller ej.
Som jeg læser det, har din far ikke rigtig dårlig samvittighed over sin måde at efterleve restriktionerne på og har måske ikke tænkt nærmere over, hvilket stort valg, du står og skal træffe. Måske det kan gøre dig ked af det, at han ikke forstår dine følelser og holdninger til det? Måske kan du godt få den følelse, at du synes, du er alene om at finde en løsning?
Måske din far godt kan acceptere det lige meget, hvad du vælger. Men det bliver på hans betingelser, hvis I skal ses. Derfor er der så vidt jeg kan se ingen grund til, at du får dårlig samvittighed overfor ham, hvis du vælger ikke at ses. Men derfor kan du jo stadig være ked af, at I ikke ses.
Jeg tænker, det kan være en idé, at du snakker med ham én gang til. Måske du skal starte med at vise ham dit fine brev til mig og mit svar til dig? Det at læse noget op, kan måske hjælpe din far med at forstå, at du synes, det er alvorligt og svært. Hvad tænker du om det?
Det er nok dig, der kender svaret og kan træffe valget ud fra dine grænser, men det kunne være, din far også havde nogle forslag til, hvordan I kunne finde et kompromis? Nu ved jeg ikke, om I bor i samme by, men kunne det være en idé at mødes udenfor og gå nogle hyggelige ture med afstand? Det kunne også være, I kunne mødes på computeren og spise morgenmad sammen eller se en serie.
Det kan lyde lidt fjollet, men jeg ved, at mange bagefter kan mærke, at det alligevel gav noget samvær at lave en hverdagsaktivitet over computeren sammen.
Uanset hvad du beslutter dig for, så er det godt at respektere sine egne grænser. Du holder jo stadig af din far, og du kan altid ombestemme dig og i hvert fald komme hjem til ham igen, når epidemien ikke er så slem mere. Hvad tænker du om det?
Du kunne også overveje, om du vil videresende dit brev og mit svar til din far. Hvis jeg var ham, ville jeg blive meget glad for at have en datter, der tager sit forhold til andre og ikke mindst ham så alvorligt.
Jeg håber, dit brev og mit svar måske kan hjælpe andre, der føler sig i samme dilemma som dig.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
