Brev

Skilsmisse

Jeg har ondt i maven fordi at mine forældre blev skilt da jeg var lille og jeg tænker altid på det og har altid ondt i maven

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Hvor er det godt du skriver herind. Der er rigtig mange der oplever, at deres forældre bliver skilt. Og det er aldrig sjovt.

Det er bare ikke rart at have med ondt i maven. Mon det er fordi, du er ked af noget eller er bekymret?

Det er rigtig vigtig at du husker, at dine følelser er helt ok at have. Det er helt naturligt, at man føler sig ked af det og kan få ondt i maven, når ens forældre bliver skilt. Også selvom det er længe siden.

Mon du snakker med nogen om, hvordan du har det? Måske kan du sige det til dine forældre? Det kunne være en god ide, at sige til dem, at du har ondt i maven. Måske kan du vælge at sige det, når der er tid til at snakke sammen. Måske mens man spiser aftensmad. Måske ved sengetid eller et andet godt tidspunkt.

Hvis det er svært at få sagt, kunne du måske vise dem dette brev.

Det kunne måske også være en idé at snakke med din lærer om det. Din lærer kender jo både din mor og din far. Og din lærer kan måske også tale med din mor og far om det. Så I kan snakke om, hvordan du har det og hvad der kan hjælpe. Hvad tænker du mon om det?

Det er vigtigt at du husker, at det ikke er din skyld, at dine forældre er skilt. Det har altså intet med dig at gøre. Det er dog dine forældres ansvar, at de passer på dig. Og hjælper dig med at få det godt.

Du er velkommen til at ringe ind til os på 116111, så kan vi snakke mere om, hvordan du har det. Måske er der noget, du ønsker skal være på en anden måde, så du ikke har ondt i maven.

Jeg håber, jeg har givet dig nogle ideer til, hvordan du kan få hjælp. Det er jo ikke rart at have ondt i maven. 

Jeg håber, at du snart får det rigtig godt.

Kærlig hilsen 
BørneTelefonen

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Måske du tænker: Hvor skal jeg bo? Hvordan har min mor og far det? Er det min skyld de skal skilles? Hvem skal flytte? Skal jeg skifte skole? Skal jeg vælge side? Hvorfor skændes mor og far? Hvorfor spørg mine forældre ikke, hvordan jeg har det? Skal jeg bo med mine søskende? Hvordan fortæller jeg til mine venner, at mine forældre skal skilles?

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også spille Sjit Show prøve quizzen om skilsmisse eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat