Brev

Skilsmisse

Hej-

jeg er 17 år, og har en stor familie med den perfekte mor og far. Med den perfekte forestilling om at alt vil fortsætte som “normalt”.

Jeg mistede for nyligt min kæreste, så har i godt en uge nu rendt rundt med det i hovedet.. Og det der har hjulpet mig allermest, er at snakke med mine forældre herhjemme.

Igår ændrede hele mit liv sig – da jeg efter skole kommer hjem og slapper af, ved 17 tiden gik jeg op i stuen og mine forældre skal skilles. Min far siger at han “ved” at min mor har set en anden mand i et år, men min mor benægter det… Jeg ved ikke hvad jeg skal tro på. Jeg er SÅ splittet.

Jeg bekymrer mig allerede om fremtiden, selvom det var igår det hele smuldrede sammen. Min mor skal nok klare den følelsesmæssigt, og vil med høj sandsynlighed finde en ny mand – men det kan/vil min far ikke. Han siger at det var hans drøm og livs kærlighed som er gået i stykker.

Jeg har siddet med min grædende far i armene, og min mor er taget til en ven af familien. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg fylder snart 18, skal have hue på, til den største og mest vigtige galla i mit liv- og de kan ikke dele oplevelsen med mig som par/rigtige forældre.

Jeg ved udemærket godt at de elsker mig mere end noget andet, og at det IKKE er min skyld. Der er bare så meget nu, som får mig til at ønske at jeg ikke lever længere.

Jeg kan ikke overskue og se målet i at stå op hver dag, til min far som er grædefærdig og en mor som ikke er her længere. Et tomt hus uden kærlighed.

Hjælp mig…

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17

Tak for dit brev. Det er meget tydeligt, hvor meget du holder af både din mor og din far, og at de har været en kæmpe støtte for dig, da du for nyligt mistede din kæreste. Derfor kan jeg også forestille mig, at det har gjort ekstra ondt at få at vide, at de nu skal skilles.

Dine forældre er uenige om, hvorfor de skal skilles, og om din mor har set en anden eller ej. Det kan være rigtig hårdt at stå lige mellem to, man elsker så højt, som du elsker dine forældre, og ikke vide, hvad man skal tro på. Måske har du følt, at du på en måde skulle vælge side? Her tror jeg, at du skal minde dig selv på, at skilsmissen er noget mellem din far og mor. Og uanset hvem af dem, der har gjort eller ikke gjort noget mod den anden, har du ret til stadig at elske dem ligeså højt, som du altid har gjort. Heldigvis ved du godt, at det her ikke er din skyld, og det er vigtigt, at du altid husker på det.

Du er bekymret for, om din far kan klare det, da din mor var hans livs kærlighed. Jeg er ikke i tvivl om, at dine forældre har betydet rigtig meget for hinanden, og sikkert stadig gør det. Men heldigvis kan det godt være, at din far om fx 1 år har det anderledes og lettere kan komme videre og måske finde en anden, han også kan blive glad for.

Det må have været rigtig hårdt for dig at sidde og trøste din far. Det er en rigtig god egenskab at kunne trøste andre, der ikke har det godt. Men du skal også huske, at du også selv har lov til at reagere. Du har lov til at være ked af det. Og du har lov til at være sur, hvis det er det, du føler. For nogle gange kan man godt komme til at glemme sig selv lidt, når folk tæt på har det rigtig svært.

Jeg kommer til at tænke på, om noget af alt det, der går dig på, er, at du ikke rigtig ved, hvad der kommer til at ske? Og måske føler du ikke, at der rigtig er nogen, du kan vende alle disse tanker med, da du lige nu synes, dine forældre har nok at tænke på? Måske ved dine forældre det ikke selv endnu, men måske kunne du prøve at spørge dem om, hvad planen er? Du kunne måske skrive et brev til dem med nogle af dine spørgsmål? Dine forældre har det selvfølgelig også svært, men jeg er sikker på, at de vil gøre alt, hvad de kan, for at svare på dine spørgsmål så godt som overhovedet muligt.

Derudover kunne det være en god idé at finde nogen, du kunne snakke med om de tanker, du gør dig. Måske er der en lærer på skolen, der vil være god at snakke med? Måske en god veninde? Eller en god venindes mor? Du vil måske opleve, at det kan være nemmere at snakke åbent med nogen uden for familien.

Snart sker der en masse dejlige ting i dit liv. Du bliver 18, får hue på og skal til galla. Alle disse ting, synes jeg stadig, du skal glæde dig til. Dine forældre kommer måske desværre ikke til at deltage i disse begivenheder som det par, de var før. Men som du selv skriver, elsker de dig mere end noget andet. Derfor er jeg sikker på, at de hver især vil gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at disse oplevelser stadig bliver noget helt særligt for dig.

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine råd. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Frygt for døden

Flytte hjemmefra som 17-årig

Flere breve om Familie

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

se mere

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan