Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

skilsmisse

kære børnebrevkasse

jeg er en pige på snart 12 år

jeg har en far og mor som er skilt

det har de været i 8 snart 9 år

jeg var kun 3 år da de blev skilt

min storebror var lige startet i skole

en dag (inden de blev skilt ) var der noget mærkeligt

min far og mor havde lige haft coverbryllup og det var 1 måned siden på det tids pugt jeg kan huske det

en dag setter min far sig ned ved spise boret og kalder på min storebror og mig og siger vi lige skal snakke lidt. Min far får tåre i øjnene han siger : mig og mor skal SKILLES ,

den dag kan jeg tydeligt huske det resulterede i at min mor fik debration og har det stadig og tager medecin for det og har fået strds .

men nok om det for 2 år siden fik min far en ny kærste

hun var sød i starten men hun bagynte lige pludselig og beskylde mig for at tage hendes ting og sagde til min far at jeg løj og alt mugligt

jeg boede ved min far på det tidspungt jeg fik sagdt til ham at jeg gerne ville bo hos mor pga pige ting osv.

men nyters aften 2013 – klokken tolv alså 2014 hyggede vi men dagen inden havde min far og gamle pap mor skedes og jeg blev ked af det
 
i dag er min far flyttet hjem igen efter at ham og hans kæreste (min gamle pap mor ) slog op men jeg vil gerne flytte over til min far igen men ved ikke hvordan jeg skal Sige det til min mor

PLIZZZZZ hver sød at hjælpe mig

ps min mor og jeg han ikke snakke om pige emnet menturation min mor er meget lukket omkring det men jeg kan snakke med min far om det lidt mærkelig men min far og jeg har et spichlt forhold far datter men hver sød at hjælpe mig
 
hilsen den mærkelige pige <3

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 12 år. 
Tak for dit fine brev til brevkassen, hvor du fortæller, hvordan det har været at vokse op som skilsmissebarn. Der er rigtig mange, der vokser op på samme måde, så det er der slet intet galt med. Det er faktisk lige så almindeligt som at vokse op sammen med begge sine forældre. Men det betyder jo ikke, at det ikke godt kan fylde rigtig meget i ens tanker. 
Jeg kan i hvert fald læse på dit brev, at du tydeligt kan huske tidspunktet omkring dine forældres skilsmisse, selvom du kun var 3 år gammel. Det kan du sikkert, fordi det netop har været en ting, der har og stadig berører dit liv. Selvom det nu er så længe siden, så ved jeg fra andre børn, at man flere gange i livet, kan have brug for at fortælle ens ”skilsmisse”-historie til nogle andre..

Jeg kan forstå, at din mor har haft og stadig har det svært - og det gør måske også, at du føler, at du skal tage ekstra hensyn til hende?! Men selvom det kan lyde lidt hårdt, så skal du bo det sted, hvor du kan få den bedste hverdag. Det betyder ikke, at du ikke elsker din mor, men blot at du lytter til dig selv og dine behov. Det er vigtigt at kunne og det er en forudsætning for, at du kan have det godt. Du skriver meget fint, at dig og din far har et ”specielt” forhold, så jeg forstår godt, hvorfor du har lyst til at bo sammen med ham. Især nu hvor din far ikke længere bor sammen med din gamle papmor. 
Jeg ved også, at det langt fra kun er dig, der er nervøs for, hvordan man får sagt, at man gerne vil bo hos den anden forælder. Der er jo ingen børn, der har lyst til at såre enten sin mor eller far. Og måske vil din mor i starten blive lidt ked af det, men så er det jo jeres opgave at sørge for, at I kan have det godt sammen, selvom I ikke bor sammen. Måske kan det hjælpe dig lidt at tænke, at det var de voksnes beslutning at blive skilt dengang - og ikke din og at du lige nu forsøger, at finde ud af, hvad der er bedst for dig i den situation, som dine forældre har skabt for dig. Det betyder også, at de voksne har et ansvar for at finde frem til en løsning, som er god for dig - også selvom det kan betyde, at de måske bliver kede af det. Selvom forældre selvfølgelig også har en masse følelser, så er det faktisk barnets følelser og trivsel, der skal komme i første række.

Måske kan du fortælle din mor, at der er noget, som du har tænkt på, som du gerne vil tale med hende om, men at du også er lidt nervøs, fordi det måske er noget, der vil gøre hende ked af det. Her kan du forklare, hvorfor du godt kunne tænke dig at bo lidt hos din far igen. Du kan måske starte med at foreslå, at der er en ”prøve-periode” fx på 2 måneder. Så virker det ikke så hårdt, men mere som et forsøg, som I sammen kan snakke om og måske ændre igen, hvis I efter "prøve-månederne" bliver enige om det.. 
Hvis det er lidt svært at sige direkte, kan du også overveje, om du måske skulle skrive det i et brev til hende? Husk at vælge et tidspunkt, hvor I har god tid – både hvis du ender med at sige det til hende eller skrive det, så har I nemlig god tid til at få talt godt sammen bagefter. 

Er din far enig med dig i, at det vil være bedst, hvis du flytter hjem til ham? Det er selvfølgelig vigtigt, at du har talt med ham om det, så du ved, at det er en mulighed, som han også ønsker.

Det kan også være, at du vil have det bedre med at sige det til begge dine forældre på samme tid? Så kan I jo sammen finde ud af, hvad der er den bedste løsning for jeres familie. Måske kan I finde en løsning, som passer godt til jer alle tre?

Hvis du har mod på det – og brug for det – er du også meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der en masse dygtige rådgivere parat, der også kan hjælpe dig med, hvordan du kan få det sagt. 
Til sidst vil jeg lige henvise til vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om skilsmisse. Måske vil det være rart både at høre andres historie og samtidig læse om dine rettigheder. Det kan du gøre her: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Skilsmisse.aspx.

De allerbedste hilsner 
fra BørneTelefonen. 
P.s. Og hvor er det altså bare skønt at høre, at det ikke nødvendigvis behøver være ens mor, som man kan tale med om de typiske ”pigeting”. Men derfor kan man godt "savne" at tale med ens mor om fx menstruation. Måske er det bare dig, der skal starte snakken, så din mor opdager, at du faktisk gerne vil tale med hende om det.. det kan jo være, at hun går og tror, at det vil gøre dig pinlig, hvis hun spurgte ind til fx menstruation - og du har det jo faktisk lige omvendt. Det er da et forsøg værd, hvis du har mod på det?! Men det skal du selvfølgelig helt selv bestemme.. 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat