Brev

skillsmisse

hej

jeg er en pige på 12 år og er meget ked af det fordi min mor og far skal skilles

hvad skal jeg gøre

hilsen pigen på 12 år

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pigen på 12 år.

Jeg kan godt forstå, at du er ked af at dine forældre skal skilles og at det vækker mange følelser og tanker i dig. Jeg ved, at mange andre børn, at de bliver usikre og tænker rigtig meget over, hvor skal man bo, elsker de stadig mig, hvordan det skal blive godt, når ens forældre vil skilles. Spørgsmål er helt naturlige og det kan være godt at snakke med sine forældre om de tanker og følelser man går rundt med. Måske kan det hjælpe dig, hvis du snakker med dine forældre om, at du er ked af at de skal skilles, så kan de forklare dig hvorfor de skal skilles og I kan få en snak om, hvordan tingene kommer til at blive, så du kan blive lidt mere tryg med, hvad der kommer til at ske.

Det kan også være godt at snakke med nogen, som også har forældre der er blevet skilt. Så finder man ud af, at andre også har tanker og følelser man selv går rundt med. Måske har du en veninde, en klasse kammerat eller andre du kender. Det kan være du kan snakke med dem om, hvordan det var.

Det er også en rigtig god ting, at dine lærere ved, at dine forældre skal skilles og du ikke har det så godt. Så kan du snakke med lærerne om det, og de kan måske også snakke med dine forældre om, hvordan du har det. 

Mange kram fra 

BørneTelefonen

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat