Kære pige på 14 år
Du skriver, at du elskede svømningen i starten, og at du fik mange venner. Det lyder rigtig dejligt!
Du skriver også, at du nu er blevet skrevet op til ekstra træning, og har mistet lysten. Er det mon fordi ekstra træning betyder, at du skal til svømning flere gange om ugen, og det har du ikke lyst til – eller vil du mon slet ikke svømme mere?
Hvis du bare ikke vil gå til ekstra træning, men fortsætte den træning du går til nu, så kunne det måske være en god idé at tale med din far eller mor om det. Det kan være, at I sammen kan finde ud af, hvor meget træning der passer dig.
På den måde kommer træningen ikke til at fylde for meget – hvis det er det, du er nervøs for.
Hvis du slet ikke vil gå til svømning mere, så synes jeg det er så godt, at du har sagt det til din far. Og måske du kan tale med ham om, at han ikke virkede særlig glad, da du sagde det.
Måske var det slet ikke meningen, at han ville reagere negativt på, at du vil stoppe. Det er ikke til at vide, men nogle gange kan forældre godt have svært ved at forstå, at deres reaktion kan gøre deres børn kede af det.
Hvis du prøver at forklare, at du synes, det er svært, kan det være, han forstår lidt bedre. Kunne du mon have mod på det?
Du kunne for eksempel sige: “Far da jeg fortalte dig, at jeg ikke vil gå til svømning mere, virkede du ikke glad. Det blev jeg faktisk ked af, fordi det er en svær beslutning for mig. Forstår du ikke godt, at jeg ikke har lyst til det nu hvor…”
Nogle gange mister man bare lysten til sin sport, til at gå i skole eller noget helt andet. Det er meget naturligt. Og nogle gange kommer lysten tilbage igen.
Det kan måske være værd at prøve og se om lysten kommer tilbage. Du kan jo sætte dig en grænse på et par måneder for eksempel. Hvis lysten ikke er kommet tilbage derefter, så ved du, at du prøvede at genfinde lysten. Hvad tænker du mon om det?
Er det mon dine forældre der siger, at du skal gå til en sport? Har du lyst til det? Du skriver, at du ikke ved, hvilken anden sport du skulle gå til, hvis det ikke skulle være svømning.
Derfor kommer jeg til at tænke på, om det er fordi du ikke har lyst til at gå til en anden sport, eller om det er fordi du ikke kender så mange andre end svømning.
Hvis det er det første, kunne du måske tale med dine forældre om, hvad du så kunne have lyst til at gå til. Og så kan I måske dyrke motion sammen derhjemme. Hvis det er det, de synes er vigtigt, at I alle får gjort.
Hvis det er fordi du ikke kender så mange andre sportsgrene, og derfor ikke ved, hvad der er at vælge imellem, så kunne du måske snakke med nogle af dine venner i skolen om, hvad de går til. På den måde kunne du måske prøve en sport af sammen med en klassekammerat. Mon det giver mening?
Ellers kan det være, det er noget dine forældre har lyst til at snakke om. Hvis altså det er noget du har lyst til at tale med dem om.
Du spørger, om du skal stoppe med svømning. Det er rigtig svært for mig at svare ja eller nej til desværre. Men jeg håber, du måske kan bruge de tanker, jeg er kommet med.
Jeg synes, du skal stoppe, hvis DU kan mærke, at det er det rigtige for dig. Ikke for din far eller mor. Det er DIN fritidsaktivitet, så det vigtigste er, at du er glad for den.
Men giv det evt. lidt tid, før du stopper helt. Det kommer an på om du kan mærke, at gnisten er helt slukket eller ej.
Jeg håber, du kan bruge mit brev, og at du bliver rigtig glad for svømningen igen – eller en helt anden fritidsaktivitet.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
