Brev

Skal jeg slå op eller skal jeg ikke? Dilema! Hjælp!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Du lyder som en betænksom pige, der måske ofte tænker på alle andre, før du tænker på dig selv? Det er flot, at du er der så meget for din kæreste, og at du tager hensyn til din familie. Men du må endelig ikke glemme dig selv i det her. Det er aldrig en god idé at blive sammen med en kæreste af hensyn til alle andre. Du skriver, at du ikke har lyst til at gøre de ting, som kærester ofte gør sammen. Fx. at holde i hånd, kysse eller have sex. Som du også selv er inde på, lyder det som om, at du mere ser ham som en god ven end som en kæreste.

Jeg synes derfor, at du skal prøve at forklare både din kæreste og din familie, hvordan du har det. Måske er det nemmere at begynde med din familie og så få lidt ekstra opbakning fra dem? Jeg forstår godt, at du er bange for, at de bliver kede af det. Men du må huske, at mennesker som holder af en, oftest ønsker at man skal være glad. Derfor er jeg også sikker på, at de vil ændre mening, hvis de forstår, at forholdet til din kæreste gør dig mere ked af det end glad.

I forhold til din kæreste er du nødt til at slå ud af hovedet, at han måske vil kunne finde på at gøre skade på sig selv, hvis du slår op med ham. Når man får en kæreste, er det også en del af det, at man kan blive såret, hvis det ender. Måske går der noget tid, før han kommer over det - men han kommer over det. Måske kan du opfordre ham til, at tale med nogen om det hvis han bliver ked af det? Hvis han får det meget skidt, er det sikkert nogen, der kan hjælpe med at passe på ham. Du kan kun stå til ansvar for dine egne handlinger. Jeg tænker også, at han vil blive ked af det, hvis han fandt ud af, at du kun er sammen med ham, fordi du føler du er ”nødt til” det.

Har du mon har sagt det til nogle af dine veninder eller en voksen (udover BørneTelefonen)? Jeg tænker, at det kunne være godt at få snakket lidt med nogen om det. Nogen som måske kender jeres forhold, og som kan støtte dig i at sige det til din kæreste og din familie? Måske kan det hjælpe dig til at få det sagt.

Hvis du har brug for at snakke mere om det, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive på chatten eller sms’en. Det kan din kæreste jo også altid gøre. Jeg håber, at du får samlet mod til at få det sagt snart, så du kan slippe bekymringerne lidt. Fremover vil du nok finde kærligheden. Der skal nok være en, der passer til dig og som du har lyst til at kalde mere end en god ven.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat