Brev

Skal jeg sige det?

Hej bb! ;3

Jeg har ikke lyst til at give min alder, navn, eller by ud men har dog et spørgsmål. Jeg har i LAAANG tid onaneret og jeg nyder det 🙂

Men burde jeg sige det til min forældre?

Jeg vil kun sige det hvis det kunne være nødvendigt eller sådan 🙂

PLZZZZ SVAR! 😉

kh Mig :):):)

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Mig,

Tak for dit brev. Det er i orden, du gerne vil være helt anonym. Du skal vide, at det er helt normalt at onanere, og det er en måde at lære sig selv at kende på.

Det er meget forskelligt, hvornår man begynder at onanere, og hvor tit man gør det. Der kan være perioder, hvor man har rigtig meget lyst, og så kan der være perioder, hvor det ikke siger en så meget, og det er helt normalt. Du er altså helt normal!

Jeg tænker ikke, du behøver at fortælle dine forældre det. Det er noget, du sagtens kan have for dig selv, og jeg tror heller ikke, de forventer, at du fortæller dem om det.

Men det kan være rigtig godt at snakke med sine forældre eller andre voksne, når du bliver mere nysgerrig på sex. Så kan det være godt at få råd til at beskytte sig og måske også få en snak om, hvor vigtigt det er, man føler sig tryg, når man skal til at have sex.

Du kan også altid skrive til os igen anonymt eller ringe anonymt til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat