Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skændes med mor

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære P

Tak for dit brev hvor du meget præcist beskriver hvad der går dig på. Jeg synes, dit brev vidner om, at du er en meget omsorgsfuld pige. Du er enormt god til at sætte ord på, hvad du føler, og reflektere over hvordan du kan være medvirkende til, at der er en god stemning derhjemme.

Jeg kan virkelig godt forstå, at det ikke altid er nemt at have en mor, der er ramt af stress. Det lyder som om, at det ind imellem kan være svært at regne ud, hvornår hun er i dårligt humør. Denne uforudsigelighed kan være ret svær at være barn i. Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at I for det meste har det rart sammen. Hvad mon I laver, når I hygger jer sammen og ikke skændes?

Det er naturligvis ikke okay, at din mor truer med at slå dig og siger onde ting. Jeg kan forestille mig, at det er i afmagt, at disse ting bliver sagt, men det er stadig ikke i orden. Jeg synes, det er flot, at du godt kan se din egen andel i hvordan jeres skænderier bliver optrappet, men når det så er sagt, så er det dine forældres ansvar at kunne rumme, at du og din bror ind imellem svarer igen. Jeg bliver nysgerrig på, om du mon kan tale med din far? Eller er der en anden, du kan være fortrolig med? Det kan være rigtig rart at få lov at snakke med nogen om alle de tanker, der med garanti går gennem dit hoved, særligt fordi din mor er ramt af stress på 4. år.

Noget andet jeg bider mærke i er, at du skriver, at det ind imellem er svært at finde overskud til at se dine venner. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Går du mon i klub med nogen af dem efter skole? Hvis ikke var det måske en mulighed at starte? Eller hvad med en fritidsinteresse med en god veninde? På den måde har du noget helt konkret at forholde dig til fast om ugen. Noget som kan være dit frirum.

En sidste ting som du kan overveje er, at du kan vise din mor dit brev og min besvarelse. Jeg synes nemlig, at du i dit brev beskriver rigtig fint, at du frem for alt bare ønsker at passe på dit og din mors forhold. Sådan at I måske skændes mindre og hygger jer mere sammen. Jeg ved fra andre børn, at det kan være hjælpsomt at "råbe sine forældre op" via et brev. Det kan være svært at få sagt de samme ting højt. Tror du, det kunne være en mulighed for dig?

Jeg håber, det lykkes for dig at få din mor i tale, om ikke andet er det super vigtigt, at du passer på dig selv og sørger for at lave ting med dine venner, som gør dig glad. Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på tlf.: 116 111, hvis du har brug for at tale videre. Man må ringe og skrive ind og snakke om alt mellem himmel og jord. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat