Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skændes med mine forældre hele tiden

Hej Børnetelefonen

Til at starte med vil jeg gerne lige fortælle, at det er første gang at jeg skriver ind til jer.

Grunden til at jeg skriver til jer er fordi, jeg har nogle problemer med mine forældre. Vi er kommet ind i en periode, hvor vi skændes hele tiden. Det er især min mor jeg er oppe og skændes med. På en måde, finder hun hele tiden ting, som hun ikke lige synes er perfekt ved mig. Mine forældre har så mange forventninger, og det virker som om, at de slet ikke vil have at jeg begår fejl. F.eks synes de lige pt. at jeg ikke spiser ordentligt. De synes at min kost er alt for usund, hvilket jeg ikke forstår. Jeg synes selv jeg har en normal kost og træner håndbold 3 gange om ugen. Jeg tror slet ikke de er opmærksomme på, hvor ked af det jeg bliver. De får mig i hvert fald til at føle mig rigtig usikker og ked af det, når de siger at jeg ikke spiser ordentligt.

Jeg er selv en person der siger fra. Jeg gider ikke finde mig i at der er nogle der skælder mig ud, når jeg selv synes det er uretfærdigt. Jeg tror også mine forældre bliver endnu mere sure, når jeg siger fra. Når prøver at forklare dem noget, virker det som om de slet ikke hører efter.
Jeg har fået nok nu, og skriver derfor til jer. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er træt af at skændes med dem hele tiden.

Det lyder måske ikke som den største ting, men det er noget der virkelig går mig på.

Jeg håber I kan hjælpe.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Jeg kan godt forstå, at det går dig på. Det er hårdt at føle, at man ikke gør det godt nok og stemningen derhjemme bliver negativt ladet. Det er hårdt at være i. 

Det sker ofte i teenage årene, at der kommer konflikter med ens forældre. Der sker mange forandringer med dig, men også mellem dig og dine forældre. Forældre tænker desværre ikke altid over, hvad de får sagt og hvor meget kritik, der flyver ud til den unge. Det er jo helt normalt at man bliver meget mere selvstændig og selv har en mening til de fleste ting. De ting du bare har gjort, når dine forældre sagde noget, begynder man mere tydeligt at forholde sig til og sige sin mening. Og det er ok! Det er bare ikke altid at forældre kan følge med eller bliver noget overrasket over, at deres barn ikke altid er enige med dem...kan du genkende det?
Forældre ønsker ofte det bedste for deres børn, og de kan derfor blive bekymret og sure, hvis de synes, man gør noget, de ikke mener er godt for én. Giver det mon mening?

Det lyder som om, at skænderierne fylder meget hjemme hos jer. Det kan jeg godt forstå, at du synes er hårdt. Du skriver din mor er meget efter dig. Det lyder altså heller ikke rart.
Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du får fortalt hende, hvor ked af det det gør dig. Det er vigtigt, at du gør det, når der er ro på og I kan tale om, hvad I kan gøre for at det ikke bliver så voldsomt derhjemme.

Det er jo ok at være uenige og diskuterer holdninger, men skænderier er som regel ikke konstruktive. De ting man siger under et skænderi, kan godt komme voldsomt ud. Og det er måske ikke alt man siger, som den anden egentlig hører. Når man er i et skænderi, er man måske både ked af det, sur og frustreret og tænker derfor mere på, hvordan man kan forsvare sig selv. Det ender ofte med et angreb på den anden. Er det mon noget, du kan nikke genkende til?

Jeg tænker faktisk, du vil få mest ud af det ved at sige det på en dag, hvor I ikke har skændtes. På den måde kan du få sagt tingene stille og roligt, hvilket også vil gøre, at din mor (og din far) lytter bedre efter. Det kunne også være en idé, at I går en tur sammen. Det kan ofte hjælpe på, at det ikke bliver så intenst ved uenigheder. Du kan eventuelt skrive de ting, du gerne vil tale om ned. Dette kan hjælpe en rigtig meget, når man skal tale om nogle lidt svære ting.
Det er vigtigt, at du får fortalt dem det hele. Fortæl hvad det gør ved dig, når de er efter dig.
Du kan eventuelt også vise dem dit (og mit brev), hvor du beskriver det rigtig godt. 

Du lyder som en rigtig stærk pige, der er god til at sætte ord på dine følelser, så jeg tror på, du nok skal få fortalt dem det på en rigtig god måde.

Jeg håber, at de vil lytte til alt, hvad du siger.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat