Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er frustreret over din situation, så det er godt, at du skriver herind.
Jeg tror, at mange på din alder kender til at skændes med sine forældre og føle, at de bare slet ikke forstår, hvordan man har det. Det kan føles meget ensomt at stå med som 13-årig, især hvis det sker ofte.
Du skriver, at du ikke ønsker at bo hjemme mere, og jeg kan sagtens forstå, at det måske kan virke som en løsning lige nu.
Når jeg læser dit brev, bliver jeg i tvivl, om du og din mor har talt om, hvordan I har det sammen? Og om der var noget, I kunne gøre anderledes? Kunne det være en mulighed at få taget en snak med din mor en dag, hvor der er lidt mere ro på?
Det kan også være en mulighed, at I taler med en familierådgiver i din kommune.
Alle kommuner har et tilbud om åben anonym rådgiving. Her kan man henvende sig og få gratis rådgivning. Ofte kan det være rart at tale med én udefra. Én der kan lytte til jeres situation og hjælpe jer med, at være bedre sammen som familie.
Måske finder I sammen ud af, at det f.eks. kunne være en mulighed, hvis du tog et år på efterskole?
På den måde kan I få lidt luft fra hinanden og samtidig få lidt nye perspektiver på situationen. Jeg ved godt, at det er lidt dyrt at tage på efterskole, men jeg ved også, at nogle kommuner har mulighed for at støtte forældrene økonomisk. Det kan man også tale med dem om, i den åbne anonyme rådgivning i din kommune. Du kan altid søge efter "åben anonym rådgivning + navnet på din kommune" og så burde du kunne finde mere info om, hvordan du kommer i kontakt med dem.
Jeg håber, at du har fået nogle idéer til, hvad du kan gøre.
Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på chatten og få en uddybende snak med en rådgiver om, hvordan du bedst får noget støtte i din situation.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
