Brev

Skænderi

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Mange tak for dit brev her til BørneBrevkassen, det er rigtig sejt gået af dig, at du selv har fundet frem til at skrive ind med dine bekymringer. Jeg kan godt forstå dig, når du bliver usikker over at vågne midt om natten ved at høre de voksne skændes og råbe. Jeg tænker på, om der også er mange andre tanker, som farer gennem dit hoved? Kan der være så mange, at du også går og spekulerer over det, når de ikke skændes mere?

Du skriver, at du ikke har nogen at snakke med, og at du heller ikke har lyst til at snakke med nogen. Når du skriver sådan, kommer jeg til at spekulere over, om du måske skammer dig over, hvordan det er hjemme ved dig?

Selv om det ikke er børnenes skyld, når de voksne skændes på den måde, kan mange børn alligevel godt være flove over det. Skænderierne og så det, at din veninde har set din papfar fuld nede i byen, får mig til at tænke over, om du måske af og til skammer dig over - eller er flov over det, der sker derhjemme hos jer?

Jeg ved ikke, hvordan dit forhold er til din mor? Ved hun mon, hvordan du har det med hendes og kærestens skænderier? Kunne du måske fortælle hende, hvordan du føler dig utryg, når du vågner på den måde om natten? Måske er hun ikke klar over, hvor meget, de larmer, når de skændes?

Måske har du og din mor også brug for at tale om din far? Savner du ham måske stadig nogen gange?
Selv om det måske er svært at tage hul på at tale om, tænker jeg alligevel på, om du kunne fortælle en voksen om, hvordan du har det? Måske er der en af dine lærere, eller hvis du går i SFO, er der så en voksen der, som du har det særlig godt med, og kunne tale med? Måske kunne du vise dem dit brev og mit svar til dig? På den måde kan det være lettere at få tingene sagt, når du ikke er så vild med at tale om det.

Det kan måske også være, at der er en i din familie, du har et godt fortroligt forhold til. Var det en mulighed for dig at få talt med en af dem?

Der er en hjemmeside, som hedder www.dedrikkerderhjemme.dk.
 Det er en side, hvor børn kan tale om de problemer, der kan være for børn, når de voksne drikker. Måske var det en interessant side for dig at besøge?

Du beskriver, hvordan du ikke har det så godt med at tale om, hvordan du har det. Alligevel er det meget i den retning, jeg rådgiver dig. Det er fordi, de voksnes måde at være på er meget svære for børn alene at ændre på. Hvis du tænker, det er meget udfordrende for dig at sætte ord på, kunne det så være en ide for dig at prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111?

Derinde er der nogle rigtig søde rådgivere, der kan lytte til dig, også selv om det måske er svært for dig at tale om.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat