Brev

Sikker på mig selv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Det lyder til at det ikke går helt så godt for tiden. Det kan der være forskellige grunde til. En af de ting, der kan gøre at man synes, at tingene er forandrede og svære at finde rundt i er pubertet. Så måske er det det du oplever? Det tænker jeg, er helt normalt. Det kan måske hjælpe at se denne video om pubertet: http://www.sexlinien.dk/emneside-kroppen/pubertet/hvad-er-pubertet.aspx

Det er det, der kan følge med, når man er ved at blive teenager. Alting ændrer sig og føles ”forkerte”, men jeg kan trøste dig med, at det er en periode indtil alting falder mere eller mindre ”til ro” igen. Derfor kandet godt føles uoverskuleigt at være i.

Noget af det, der også sker i teenageårene er at man begynder at sammenligne sig selv mere med andre og det kan gøre en usikker. Mange oplever også at blive mere følsomme omkring ting, som man måske ikke gjorde før. Andre føler sig triste og forvirrede. Derfor er det en svær periode at komme igennem og jeg kan sagtens forstå, at det føles virkelig hårdt. Andre omkring dig kan måske også mærke at du ændrer sig og i perioder har det svært og det nogle gange være rigtig svært for andre at vide, hvad de skal gøre.

Når du oplever at din far ikke behandler dig som før, er det måske fordi han ikke helt ved, hvordan han skal være over for dig nu? Måske kunne du tale med ham om det og fortælle ham, at selvom du måske kan virke usikker eller anderledes, vil du gerne have han behandler dig som før. Det tror jeg kun vil gøre ham glad for han savner måske også dig og det stærke bånd I havde sammen? Måske kan han endda huske hvordan det selv var at blive teenager og kan fortælle dig lidt omkring, hvordan han havde det dengang?

Når det så er sagt, tænker jeg, at det måske ville være rart for dig at tale med nogen om det, som også går igennem det samme som dig? Måske har nogle af dine veninder præcis samme tanker og usikkerheder? Hvis du har mod på det kunne du måske prøve at tale med dem om dine tanker? Så finder du nok ud af, at du ikke er den eneste, der føler dig lidt ved siden af dig selv. Derudover vil jeg anbefale dig at besøge vores Brevkasse og læse nogle af de andre børns breve. Det vil helt sikkert kunne give dig en fornemmelse af, at du ikke er den eneste, der mærker hvad der sker, når man er på vej ind i teenageårene: https://m.bornetelefonen.dk/brevkassen#?filter=teenager.

Måske er det også ved at være tid til, at en lærer eller sundhedsplejersken kommer på besøg i jeres klasse og fortæller om puberteten og de ting, der dukker op sammen med den.

Jeg håber der snart falder lidt mere ro på og at du finder ud af, at du langt fra er den eneste, der går rundt med de tanker og følelser. Hvis du har brug for at snakke mere om dine tanker, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på vores chat eller SMS.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat