Brev

Løgn

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når din mor siger, at du prøver at manipulere hende og lyver.

Når jeg læser din brev, så får jeg et billede af en pige, som har en passion for planter, og som gerne vil gøre noget godt, altså at redde en plante, hvilket jeg tænker er nogle gode ting.

Følelser og gråd

Når man græder kan det være en måde at få følelserne ud på, så de ikke hober sig op, ligesom hvis man blev ved med at puste luft i en ballon, så vil den til sidst blive spændt helt op, og derfor er det godt at lukke noget luft ud af den, så den ikke sprænges til sidst. Mennesker er forskellige og viser også følelser på forskellige måder. Jeg kan godt forstå, hvis det kan være svært at bevare roen, når ens mor bruger sådan nogle hårde ord om en, som at man er en løgner, og at man er manipulerende.

Løgn

At lyve betyder at sige noget der ikke passer. I dit tilfælde vil jeg ikke mene, at det har noget med løgn at gøre. I stedet valgte du at holde en information for dig selv, fordi du havde på fornemmelsen, at det ville have betydning for, hvordan din mor ville opføre sig over for dig. Dine tanker i bilen var ikke uden grund, da du jo netop oplevende, at din mor reagerede stærkt på, at du havde købt den plante.

Ansvar

Jeg tænker, at selv om du skriver, at du ikke vil trække din far ind i det, så er det både din mor og din fars ansvar, at sørge for, at du ikke bliver stillet i en situation, hvor du skal have det dårligt over, at have købt en plante. Det er din mor og far sammen, der skal blive enige om, om du må købe den plante, så du ikke ender i en situation, hvor din mor bliver vred over noget, som du har fået lov til af din far.

Samtalen med din mor

Planter er med til at omdanne kuldioxid i luften til ild, og derfor kan det være godt for indeklimaet på dit værelse, at du har planter, og samtidig er det noget, som du er glad for. Jeg tænker at det er en slags hobby for dig, ligesom hvis man var glad for at strikke eller tegne.

Hvis din mor har svært ved at forstå, hvorfor du gerne ville have den plante på dit værelse, og du synes det kan være svært, at snakke med hende om det? Så kunne det måske være en ide, at skrive et brev til hende. I brevet kunne du forklare, hvad det er der gør, at du er så glad for at have planter. Det kan være at du synes de er flotte, at du bliver glad, når du kigger på dem, at du er interesseret i planter generelt og godt kan lide at se dem gro, at du synes det er dejligt at have et ansvar for en plante eller at du synes det giver et godt indeklima på dit værelse.

Du kunne forklare hende, hvorfor du valgte ikke at fortælle om den, måske fordi du var bange for, hvordan hun ville reagere, og at du blev meget ked af det, da hun sagde sådan nogle hårde ting til dig, som at du var manipulerende og en løgner.

Du kunne også komme med nogle forslag til, hvordan du måske kunne indrette dit værelse? Nogle gange kan det være rigtig godt, at komme med løsningsforslag, hvor du viser i gennem dit forslag, at du gerne vil have, at I begge skal synes det er rart. Så hvis din mor synes det roder meget på dit værelse, og du gerne vil have planter, så kunne i måske lave en aftale om, hvor mange planter du kunne have, måske kunne i have en fast dag, hvor du får ryddet op eller noget helt tredje?

Du kunne også vise hende det brev, som du har skrevet ind til brevkassen, og måske det svar du har fået tilbage, og så kunne i bruge de to breve til at starte en samtale om hele situationen, og om hvordan du har det?

Et par ord med på vejen

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du er mega modig, fordi du gik op og pruttede om prisen på en plant.

Du vurderede, at den ikke havde den samme værdi, fordi at den var halvvisen, og gjorde opmærksom på det ved at prutte om prisen, hvilket jeg synes er mega sejt og fornuftigt. Du lavede en god handel og reddede en plante. Når jeg læser dit brev tænker jeg også, at du er en meget omsorgsfuld pige. Du vil gerne rede en plante og du vil ikke trække din far og bror ind i det, det er tegn på omsorg. Ud fra dit brev lyder det på mig også som om, at du er en meget velovervejet pige, der godt kan se, om noget er rigtig eller forkert.

Det lyder til at du både kan se, hvis du har ret og ikke har ret, og det er en stor styrke at kunne se begge dele.

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig.

Kærlige hilsner

Brevkassen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat