Sex og skuffede forældre
Hej brevkasse
Jeg er 16 år og så er jeg i gang med mit andet år på efterskole.
Jeg mistede min mødom for snart 1 år siden til en fantastisk kæreste. Vi var sammen i 1/2 år, men er begge et andet sted i livet nu.
Siden har jeg kysset med lidt forskellige, haft et one night stand og har nu noget med en ny fyr (lad os kalde ham Hans).
Jeg havde for nyligt ubeskyttet sex med Hans til en elevfest, det vidste jeg godt var dumt og sagde det derfor til min mor med det samme jeg kom hjem. Har taget en fortrydelsespille, men mine forældre er SÅ skuffede og det er ikke til at holde ud.
Jeg snakker normalt ikke med mine forældre om drenge eller problemer, da jeg er meget anderledes end dem og har helt andre interesser. Jeg ved de elsker mig og kun vil mig det bedste, men de er meget gammeldags hvad angår alkohol, sex, byen, fester osv…
Det irriterer mig at de ikke kan prøve at følge lidt med og se hvor jeg er henne i livet. For jeg er jo ikke deres ‘lille pige’ mere. Lige meget hvor meget jeg ellers prøver, konstaterer jeg bare hver gang, at jeg har ændret mig og ikke kan være noget jeg ikke er.
Jeg elsker mine forældre, men mit forhold til dem er ikke specielt tæt. Jeg plejer bare at smutte op på mit værelse så snart jeg kommer hjem og det er lige før at jeg først kommer ned igen, når jeg skal tilbage på efterskolen. Jeg har ikke så meget at snakke med dem om og synes de er utrolig kedelige…
Mit problem er egentlig, at de altid hænger fast i fortiden. De lægger kun mærke til mig når jeg skuffer dem eller har gjort noget andet underligt, hvilket er sygt irriterende. Ville gerne, at jeg kunne dele alt med dem, men det kan jeg ikke.
Det er ikke fordi jeg mangler deres opmærksomhed, ønsker bare at jeg kunne dele lidt mere med dem. Tager aldrig veninder med hjem, selvom vi bor ret lækkert, selvom jeg har ret mange af dem og selvom jeg ved de er mere end velkomne for mine forældre. Jeg vil meget hellere bare ud til dem og kunne godt tænke mig, at dette blev ændret.
Det får mig til at føle mig ensom, at jeg kun kan snakke med mine venner og veninder. Det får mig til at føle, at min familie og jeg ikke er gode nok, når vi ikke engang kan snakke ordentligt sammen. Og at de lige nu er utrolig skuffede over mig hjælper ikke på noget – OVERHOVEDET!
Hvad skal jeg gøre???