Kære dreng på 14 år,
Tak for dit meget ærlige brev. Selvom det er et meget kort brev, er det super modigt af dig at skrive til os. Jeg vil forsøge at svare ud fra det, som du har beskrevet.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan din søster oplever at være i seng med dig… Er det en fælles beslutning…..?
Det er meget normalt at synes, man har en lækker søster og føle en stolthed over det. Som dreng er det også helt normalt at kigge på bryster og tænke, at de er flotte, som du beskriver det. Men det er ikke lovligt, at I går i seng sammen som søskende.
Jeg tror, det er vigtigt, du begynder at øve dig i at se på din søster med nogle andre øjne. Du kan godt synes, hun er lækker, og være stolt af hende. Men så må du prøve at stoppe dine tanker der og ikke lege med tanken om at gå i seng med hende.
Jeg ved godt, at det kan være rigtigt svært at styre sine følelser. Måske ville det være godt for dig at få lidt hjælp til det. Måske har din søster også brug for nogen at snakke med, så I sammen kunne finde en måde, hvor I bare var stolte af hinanden som søskende uden at dyrke sex.
En start for jer til at få hjælp,kunne være at ringe til Børnetelefonen på 116 111, som er et anonymt nummer, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
Jeg håber, du kan bruge svaret.
Jeg ønsker dig og din søster alt det bedste fra BørneTelefonen