Brev

Selvværdet er i bund

Hej brevkasse

Jeg er en meget nervøs og tilbageholdende 14-årig pige. Jeg går i ottende klasse, og jeg har rigtig mange ting, som presser mig her fortiden:

Den første ting har stået på i et år nu. For et år siden vejede jeg 10 kg mere end jeg gør nu, jeg vejer 50 kg nu og er 1,70 høj. Jeg har her de sidste par år haft rigtig dårlig selvværd og jeg har aldrig nogensinde været tilfreds med mig selv og min krop.

Jeg har været nede på 45 kg men har på 3 måneder taget 5 kg på. Mine forældre er self glade for at jeg har taget på, da jeg førhen sultede mig selv, min mensustration stoppede og jeg havde lige ude sagt mistet lysten til livet.

Mim mave var helt flad og mange knogler var tydelige. Nu er min mave ikke flad mere, nej, faktisk er den nærmest oppustet, og jeg kan græde hver gang jeg kigger på den. Mine knogler er også blevet usynlige igen under fedt, og det kan også ødelægge mig fuldstændig.

Min menustration er udeblevet i et år, og jeg har stadig ikke fået den. Mine forældre er glade for at jeg tager på, men det nærmest piner mig indvendigt.

Førhen spiste jeg omkring 500 kalorier hver dag (jeg både tæller kalorier og vejer min mad) og nu spiser jeg omkring 1.500 kalorier, men jeg indtager den næsten alle sammen på engang, da jeg næsten ikke spiser noget i løbet af dagen men sent på aftnen ved 20-22 tiden kaster jeg mig over frugt, rugbrød og pålæg.

Endelig spiser jeg jo de kalorier jeg har brug for, men hvorfor tager jeg så på? Det piner mig, og jeg er her fortiden meget oppe og skændes med med min far, fordi han ikke kan forstå mig… Jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre dsv…

Mange af mine veninder har også stoppet så kontakten med mig og er nu bare sammen med hinanden, og de behandlet mig meget som om jeg var ligegyldig.

Jeg har mistet lysten til livet, og jeg seriøst græder hver gang jeg er alene fordi jeg tænker alt for meget over alle de dårlige ting i mit liv.

Min krop er nok mit største problem, da jeg rent og skær bare ikke føler mig tilpas i den.

Især ikke når jeg ser nogle som vejer mindre end mig, så føler jeg mig bare super fed.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14årige pige

Tak fordi du skriver til BørneTelefonen om de ting, der presser dig for tiden. Du skriver mange bekymringer omkring din vægt, hvilket jeg tænker må fylde dine tanker rigtig meget. Når noget optager ens tanker på den måde. kan det ofte være rigtig energikrævende og udmattende, er det noget, du kan genkende? 

Jeg ved, at bekymringer omkring vægt er noget, der fylder mange pigers tanker. Jeg tænker derfor, at mange andre på din alder vil kunne genkende nogle af de bekymringer, du skriver om. 

Du skriver at dine tanker om din vægt og dit selvværd har stået på i et par år. Jeg kommer til at tænke på, om der måske skete noget for et par år siden, der har gjort at du har det som du har nu? Nogle gange hvis der sker noget, som berører ens følelser meget kan det vise sig i nogle forskellige reaktioner, eksempelvis meget fokus på vægten eller lavt selvværd. Grunden til jeg nævner det er at det godt nogen gange kan hjælpe at tage fat i nogle af de ting, der måske har udløst, at man har det svært.

Du skriver, at du spiser de kalorier, du har brug for, og det er kun rigtig godt. Bliv endelig ved med det. Det er rigtig vigtigt, at man får den næring, man har brug for, og måske især når man er i din alder, hvor man udvikler sig rigtig meget. Kroppen og hjernen har brug for næring til at holde udviklingen oppe. Du spørger, hvorfor du bliver ved at tage på. Jeg tænker, at det måske netop kan have noget med din alder at gøre. Kroppen er i denne ekstreme udvikling, og hele vægt-aspektet bliver lidt utilregneligt. Du nævner, at du ikke har haft din menstruation i et år. Ens menstruation kan udeblive af forskellige årsager, f.eks. hvis man ikke får nok at spise, men også hvis der er noget der optager ens tanker og psyke, kan det resultere i udebleven menstruation. Jeg tænker, om det kunne være en idé for dig at snakke med din læge eller sundhedsplejerske? Ved at snakke med en person, der ved rigtig meget om kroppens udvikling og næring, kan du måske få svar på en masse undringer og nogle konkrete råd til, hvordan du kan håndtere situationen.

Jeg bliver bekymret for dig, når du skriver, at du har mistet lysten til livet, og at du ofte græder. Jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at du snakker med en voksen omkring, hvordan du har det, så du ikke skal gå rundt med alt det her alene. Er der mon en voksen i din omgangkreds, du vil kunne snakke med? Dette kan måske være et familiemedlem, en lærer eller en helt tredje person. Ellers kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111, hvor der sidder søde rådgivere klar til at lytte til dig.

Jeg håber, du kunne bruge mit svar, og at du får snakket med en voksen, så du forhåbentlig snart kan få det bedre.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat