Selvskade, selvmordstanker og en familie jeg ikke kan holde ud længere

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Det er superflot, at du gik til din lærer og fortalte om dit problem. Øv, at din lærer ikke hjalp dig med at snakke med dine forældre.

Jeg forstår godt, hvis du føler dig kørt lidt fast og ensom i det hele. Men hold fast i dit mod til at få fundet en løsning.

Først vil jeg sige til dig, at det ALDRIG kan blive dit ansvar, hvordan dine forældres forhold er. De er voksne, og hvis de har problemer, må de finde voksenhjælp.

Det er bestemt ikke i orden, at dine forældre reagerer, som de gør. De har ansvar for, at du vokser op i et trygt hjem. Det lyder ikke til, at de kan være voksne i det lige nu. Tit oplever unge, at deres forældre gør som dine, fordi forældrene ikke ved, hvordan de skal støtte deres unge og hjælpe dem.

Desværre skal man nogen gange hjælpe sine forældre på vej til at gøre dem til den støtte, man har brug for som ung, når noget er svært. Det betyder også, at man skal sige tingene mere end en gang.

Kunne du snakke med din lærer igen og fortælle hende, hvordan det er gået hjemme hos dig efter hun talte med dine forældre og bede hende om at støtte dig, at I finder en løsning på, hvordan du kan få det bedre, og hvordan dine forældre bedst kan støtte dig? Din lærer har pligt til at hjælpe dig, når hun kender til, at der er et problem i din familie. Jeg håber også du vil have mod til at fortælle dine lærer om den ubehagelige oplevelse du havde med en tidligere fyr, for jeg tænker du har brug for at få det bearbejdet, så et forslag kunne være læreren hjælper dig til at få en aftale med skolepsykologen.

Hvis du ikke føler dig godt tilpas med at gå til din lærer igen, er der måske en anden voksen, som du kan bede om at hjælpe med at snakke med dine forældre. Jeg tænker ikke, at det handler om skæld ud og om at snakke skyld. Men mere en hjælp til jer i din familie omkring hvordan I lære hinanden at kende med de forandringer, der er sket. Og en støtte til at få lagt en plan som hele familien skal følge og øve sig i at holde.

Jeg ved godt, at det kan være svært at få taget hul på sådan en samtale. Du kan bruge dit brev og dit svar til os at snakke ud fra.

Hvis det hele er for meget for dig lige nu, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111 og snakke med de voksne, der sidder klar der. De er vant til at snakke med unge, der har det som dig derhjemme.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen