Brev

Selvskade…

Hej brevkasse.

Jeg er en pige på 13 år. Jeg har intet selvværd, og det har jeg aldrig haft. Jeg føler hele mit liv er en kæmpe er fiasko. Jeg føler at jeg aldrig skulle have kommet til verden.

Min mor og far er skilt, det har de været siden år 2008, det er egentlig ikke fordi at det rør mig.. Men altså, jeg ser ikke min far eftersom jeg valgte det fra af flere årsager. Men en dag da jeg var alene, kom min far hjem til mig og vi råbte og skreg af hinanden, det sidste jeg huskede han sagde var at jeg ikke var hans datter længere og det tager rigtig hårdt på mig..

Det kan godt være at han ikke mente det, men bare stadig tanken om at han kunne få de ord frem, altså det må jo betyde et eller andet hvorfor skulle han dog ellers sige det?

Nå men det er egentlig ikke det eneste, nu kommer det store problem for mig, det der tramper aller mest ned på min selvtillid.

– Hvis man kan sige det på den her måde, jeg har et “monster” i mig. Det fortæller mig hvor fed og grim jeg er, at jeg ikke burde være her i verden.. At jeg er intet værd, at alle mennesker afskyr mig, bare synet af mig gør dem dårlig og giver dem lyst til at løbe skrigende væk.

Det er virkelig hårdt at få af vide, hver dag, ja faktisk hvert eneste minut. Ja eller, får det jo ikk fortalt men ja… Er det normalt at føle sådan, eller er det bare mig der er alt for anderledes end alle andre mennesker?

Det er er stort problem for mig, men for at få tankerne væk, så skær jeg min egen hud op, jeg prøver på at slå monsteret ihjel, men det hjælper ikke ligefrem..

Faktisk gør det det faktisk bare værre, men alligevel stopper jeg ikke.

-Pigen på 13 år med “monsteret” inde i sig,

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg er glad for, at du har skrevet brev til BørneTelefonen, for det viser mig, at du har styrke og vilje til, at dit liv skal blive bedre. Du har en rigtig god evne til at udtrykke helt klart, hvordan du har det. Det er flot, at du kan beskrive det på den måde, som du gør.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du har oplevet mange svære hændelser i din opvækst, og at det nok er grunden til, at du har svært ved at finde dit selvværd og svært ved at falde til i livet.

Jeg kender dig ikke og ved derfor ikke, hvad du har oplevet gennem din barndom, men hvis børn vokser op med utryghed i hjemmet og manglende voksenkærlighed og støtte, så har de ofte dårlige betingelser for at udvikle et godt selvværd. Det er jo de voksne omkring barnet, der skal vise barnet, at hun er noget værd.

Nu står du som 13 årig og har svært ved at finde din plads i livet. Men tro mig, selv om det er svært at se lige nu, så er der også en plads til dig her på jorden. Du skal have hjælp til at finde den plads, derfor er det super godt, at du har skrevet til mig.

Jeg kan godt forstå, at din fars bemærkning om, at du ikke er hans datter mere, har ramt dig hårdt, og at du har svært ved at slippe den. Sådan noget skal man ikke sige til sin datter. Det er ikke til at vide, hvad han har ment, men sommetider kommer mennesker til at sige noget i vrede, som de slet ikke mener. Måske er det dét, der er sket for din far. 

Jeg tænker på, om du evt. kan snakke med din mor om det, og om alle de tanker, du gør dig i forhold til din far? Hvis det ikke er muligt, kender du måske en anden voksen f.eks. i din familie, som du kan snakke med om det? Det er ensomt at gå med sådanne tanker alene, og hvis dine tanker får mulighed for at komme ud og blive delt med et andet menneske, vil du opdage, at de fylder meget mindre.

Og nu til dit problem med monsteret, der siger, at du ikke er noget værd. Jeg tænker, at du har levet under pres i mange år, og når man har gjort det, så kan der godt udvikle sig en indre kamp, sådan som du oplever den. Når du spørger, om det er normalt, vil jeg sige, at det er helt naturligt, at der kommer er reaktion her i puberteten på dine oplevelser gennem din barndom. Det er fint, at du kæmper imod de dårlige tanker, for monsteret har ikke ret. DU ER NOGET VÆRD!

Når du skærer i dig selv, er det din måde at kæmpe imod på, men du ved godt, at du ikke får det bedre af det - tværtimod. Ved at skrive dette brev og bede om hjælp, så er du godt på vej til at finde en anden måde at kæmpe for dig selv på. Det er nemlig meget vigtigt at få fortalt om din situation, for at du kan komme videre.

Måske kan du have glæde af at kigge på denne hjemmeside: www.selvskade.dk, hvor du kan læse om andre unge der er i samme situation som dig. Du er nemlig ikke alene. Du kan også læse om, hvordan du kan få hjælp, og hvad der er vigtigt for at komme videre, f.eks. at fortælle om problemerne.

Jeg vil opfordre dig til at overveje, hvem du kan betro dig til. Det kan f.eks. være en fra familien, en god lærer, sundhedsplejersken eller måske din læge. Så kan I sammen snakke om, hvad der skal til for, at du kan finde dig selv og din plads her i livet.

Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke videre med en rådgiver, der har god tid til at lytte til dig. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat