Kære pige 16 år
Vi ved godt, at det er svære ting der kommer i spil. Derfor vil jeg virkelig råde dig til også at tale med nogen, som er tæt på dig.
Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, at du lyder til at være en rigtig betænksom og kærlig datter. Der er jo rigtig mange følelser på spil, når man går gennem de ting, som du er igennem. Det lyder til, at dine forældre har været kede af det - men det med at være skuffede, det gætter jeg på mere handler om bekymringer. De elsker dig jo og ønsker, at du skal have det godt. Derfor kan jeg sagtens forstå, at du er kommet til at lyve. Måske for at undgå at tale for meget om det, og måske for at undgå at se dem kede af det? Men jeg tænker, at du virkelig har brug for dine forældre for at komme helt ovenpå med deres omsorg og støtte.
Jeg ved, at der er mange unge, som synes det er svært at tale med deres forældre om svære ting. Nogle skriver et brev til deres forældre, hvor de fortæller om alt det svære. Det gør det måske nemmere at få startet snakken. Kunne det mon være en mulighed for dig? Vi støtter og hjælper ofte unge med netop det. Nogle vælger at skrive et brev, som de sender på chatten eller sms, også skriver vi lidt sammen om det. Andre viser simpelthen det svar, som de har fået her i brevkassen. Ud fra det du skriver, så lyder det for mig til, at I sammen som familie også kan være en hjælp at snakke med rådgiver/terapeut. Måske en rådgiver fra jeres kommunes gratis og anonyme rådgivning til familier - eller måske er det en idé at du/I kigger på www.spiseforstyrrelser.dk og ser de muligheder der er for støtte og hjælp.
Der er jo også den mulighed, at du taler med en veninde eller måske noget tæt familie om, at du i virkeligheden har det rigtig svært lige nu. De kan måske hjælpe dig med at få talt med dine forældre?
Jeg håber virkelig, at du kan bruge nogle af mine råd, og at du meget snart vil få talt med dine forældre. Selvom du har skrevet, at du ikke vil fortælle dine forældre, håber jeg, at mit svar også har åbnet op for andre blikke og muligheder med dine forældre? Det er alt for hårdt at gå med en facade på.
Du har beskrevet det så flot - både din hverdag og dine følelser overfor dine forældre. Jeg tænker, at det vil være godt, at få sat ord på dine følelser overfor dem. Forklar dem, at du bliver ked af det, når du kan se, at de bliver kede af det. Så kan de måske bedre forstå dig, og I kan bedre tackle hinandens følelser. Nu kender jeg dig jo ikke, men hvis du kan få dig selv til det, kan du godt skrive til dem: "Jeg kan se, at I bliver skuffede, når jeg er ked af det". Så får de mulighed for at tænke over det - og måske forklare dig, at det slet ikke skuffelse de føler.
Et stort kram fra
BørneTelefonen
