Brev

selvmordstanker/cutting/følelse af at være tom indeni

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Hvor er det bare rigtig sejt og modigt af dig at skrive herind til Børnetelefonen. Du fortæller mig, at du har haft snakket med din gamle svømmetræner og det er virkelig også flot at du har turdet fortælle ham om hvordan du går og har det. Det er rigtig svært at dele disse ting, men det er vigtigt at få talt med nogen om det da du selvfølgelig skal have noget hjælp lige nu.

Lad mig starte med at sige, du klarer dig super flot i skolen, rigtig flotte karakterer. Men nu er karakterer jo ikke alt. Det handler om at du skal have det godt og føle dig god nok, lige præcis som den du er, uanset hvad karakterer du får. Det kan lyde som om du føler dine forældre fokusere meget på karaktererne og ikke så meget på de tanker og følelser du går med? Dine forældre har brug for at vide, hvordan du har det, så de kan støtte dig og vise de holder af dig for den du er, og det har du brug for hjælp til at få dem fortalt.

I dit brev skriver du, at du selv har forsøgt at tale med dine forældre, men det hjalp ikke. Godt du forsøgte, men tænker nu at du har brug for andre voksne som kan hjælpe dig videre. Det lyder til du stadig har kontakt med din træner, men han ikke rigtig vidste hvad han skal gøre? Det kan også være du har en mormor, en lærer eller en venindes mor, som du er tryg ved og kan tale med. Ved ikke om du kender til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade? Du kan jo foreslå du sammen med den voksne du vælger går ind på deres hjemmeside www.lmsos.dk og ser de muligheder de har for at hjælpe? De har både en rådgivning, men også forskellige muligheder for at måske dig og din træner sammen kunne få en snak med dem, så han bedre ved hvordan han kan hjælpe og støtte dig?

Du understreger at du ønsker at komme væk hjemmefra. Hvis man har det svært hjemme og ønsker at høre om muligheden for at bo et andet sted, så er det kommunen man skal have fat i. Igen vil jeg foreslå du taler med fx din træner eller en anden voksen du er tryg ved og spørger om de vil hjælpe dig med at få talt med kommunen. Det er også en mulighed at kontakte os her på BørneTelefonen, så du fx kan høre om vores bisidderordning.

En bisidder vil kunne gå med dig op på kommunen, og sikre at du bliver hørt, får stillet de spørgsmål du har og ikke mindst støtte dig under mødet.

Jeg håber meget at alting snart bliver bedre for dig, det fortjener du.

De bedste hilsner fra Børnetelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat