Kære dreng på 14 år
Når man har det skidt, kan det være svært at se hvor meget, der egentlig er at leve for. Og når man så samtidig ikke har sovet i mange nætter, så får man endnu svære ved at se det positive i livet.
Derfor er det rigtig godt, at du nu beder om hjælp.
Det er meget almindeligt, at vi mennesker er bange for at såre andre, især dem, der er tættest på. Derfor vil der nogle gange være ting, vi ikke får sagt. Men på den anden side, så er det mere sårende, når man finder ud af, at dem, man har tættest på, ikke har turdet at være åbne og ærlige overfor én.
Derfor vil jeg råde dig til at tale med en voksen - og gerne din mor. Din mor bliver helt sikkert ked af det på dine vegne, men du kommer ikke til at såre hende. Du kommer til at vise hende tillid, og det vil hun være dig meget taknemmelig for, forestiller jeg mig.
Det er rigtig dejligt, når ens børn fortæller, hvordan de har det. Man skal vide, at de har brug for hjælp. Det er ikke altid nemt at se, og slet ikke hvis de ingenting siger. Så kan man komme til at tro, at det hele er helt fint, selvom det faktisk går rigtig skidt.
Hvis det er svært at tage hul på samtalen, så overvej at skrive et kort brev til hende, hvor du fortæller, at du føler dit liv går i stykker lige nu og har brug for hjælp til at komme tilbage på sporet igen.
Sammen med din mor, kan du også prøve at finde en ny psykolog. Det er meget almindeligt at skifte psykolog. Ofte handler det om, at den specifikke psykolog ikke er den rette psykolog. Måske er hans/hendes metoder eller tilgang til dig ikke det, du har brug for. Sådan noget kan være svært at gennemskue, før man har prøvet en anden.
Det kan være rigtig svært at turde at tale med vennerne om de negative følelser, man har. Og det kan være svært at tro, at andre vil være der for én. Derfor kan jeg godt forstå, at måske føler dig usikker over, at fortælle dine venner, hvordan du har det. Man lad os nu sige, at en af dem fortalte dig, at de havde det rigtig dårligt. Ville du så ikke lytte til dem og interessere dig for dem?
Jeg tror, at du kan svare "jo" til det spørgsmål. For sådan er vi mennesker indrettet. Vi føler for hinanden og vil gerne hjælpe hinanden, hvis nogen beder os om det.
Det er selvfølgelig ikke altid, man ved, hvad man skal sige, eller hvilke råd man skal give. Men det betyder ikke, at man ikke lytter og tænker over det, man har fået fortalt.
Du kan derfor overveje, om du kan fortælle din tætteste ven, at du har det lidt svært for tiden. Du kan starte med at sige, at du har svært ved at sove. Om han også har prøvet det? På den måde kan du starte snakken lidt forsigtigt op – og forhåbentlig opdage, at du ikke er alene om engang imellem at have det skidt.
Det kan også være, at du aldrig har fået fortalt dine venner om din far? Kunne det være en lettelse for dig at være ærlig om det, han har udsat dig for? Det er nemlig helt forståeligt, at du kan have brug for professionel hjælp men også støtte fra venner og familie til at håndtere oplevelserne med din far.
Hvis selvmordstankerne pludselig presser sig på, kan du kigge på dette link til Livslinien. Her kan du også skrive, chatte og ringe ind.
Tal om det! Delt sorg er halv sorg... hvilket betyder, at smerten bliver lettere at bære, når man ikke er alene om det. Og til sidst gør det ikke ondt længere.
Mange tanker til dig fra
BørneTelefonen
