Brev

Selvmord, selvskadet og familieproblemer.

Kære brevkasse.

Jeg er en pige på 15, der er ude på dybt vand.

Sidste år blev min mor indlagt med stromi, men det var ikke så slemt, da jeg vidste hvad det var. Jeg besøgte hende dagligt på hospitalet og hun begyndte at blive rask.

En dag da jeg kom hjem fra skole sagde min far vi skulle snakke, og fortalt mig så at en af hendes operationer var gået galt og at hun nu var i livsfare. Jeg blev virkelig bange og gik i panik. De sagde jeg ikke måtte besøge hende, før hun vågnede igen.

Jeg begyndte at gøre selvskade på mig selv. I mellemtiden fik vi ikke mad eller noget derhjemme, fordi min far ikke kunne få hverdagen til at fungere. Men da min mor blev rask og kunne begynde at komme hjem, stoppede jeg med at skære i mig selv og tænkte det hele skulle blive godt.

Da min mor var begyndt at være hjemme på fuld tid, ændrede han sig fuldstændigt. Han hverken kiggede eller snakkede til mig. Det var som om han ikke ville have mig til at være glad, hvilket gjorde mig sindsygt ked af det.

Så jeg begyndte igen at cutte i højere grad og har en gang før overveje at tage mit eget liv, da jeg ikke følte at han ville have jeg skulle leve, men jeg kunne ikke forlade min mor på den måde.

Den dag i dag har min far ikke ændret sig. Han virker ligeglad, som om at jeg ikke rager ham det mindste. Jeg tør ikke snakke med ham, fordi jeg er bange for at han bare pakker sine ting og skrider.

Jeg kan ikke tale med min mor, da jeg føler hun har nok at se til. Hun har 2 arbejde og jeg får det dårligt bare ved at hun skal lave mad uden min fars hjælp. Min søster ved godt hvordan jeg har det med min far, og hun støtter mig.

Men jeg kan ikke få mig selv til at stoppe med at selvskade. Skal jeg tage mit eget liv eller blive ved med at kæmpe. Hvad skal jeg gøre?

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tak for dit meget ærlige brev om, hvordan du har det lige nu, og om hvordan det er hjemme hos jer. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, og at du gerne vil have hjælp.

Du spørger, om du skal tage dit eget liv? Jeg bliver bekymret, når du spørger om dette, men samtidig bliver jeg glad for, at du beder om hjælp, for det fortæller mig, der også er en side i dig, som ønsker livet og ønsker at få det godt igen. For nej, det er aldrig en god udvej at tage sit eget liv. Og jeg tror også bestemt, at det er muligt for dig at få det godt igen.

Det varmer mit hjerte, at du får støtte af din søster. Din mor har været meget igennem, og det har været svært for din far at få tingene til at fungere, mens din mor var mest syg. Men det betyder ikke, at det er i orden, at din far ikke tager ansvar for dig og behandler dig godt.

Din mor er heldig at have en datter som dig, der tænker så meget på hende. Jeg læser også dit brev, som at du forsøger at passe på din mor, fordi du ikke helt ved, hvor du har din far. Det er en meget stor opgave, du har givet dig selv, og det er ikke meningen, at du skal passe på familien på den måde. Selvom jeg godt ved, at du gør det af kærlighed til din mor.

Jeg tænker derfor, at det er vigtigt, at både du og din familie får noget hjælp. Og derfor foreslår jeg, at du får talt med en voksen om, hvordan du har det lige nu derhjemme.

Jeg ved godt, du skriver du ikke vil tale med din mor, da hun har nok at se til. Måske ville hun dog alligevel være glad for, at du fortalte hende, at du går og er så trist? De fleste forældre vil nemlig gerne hjælpe deres børn - også selvom de har meget andet at se til.

Måske er der en anden voksen du har tillid til. En lærer på din skole? Du kunne - som en hjælp - bruge dit brev til os at snakke ud fra. Det kan også være, at der er en anden voksen i din familie, en venindes mor, eller en hel anden, du kunne tale med?

Jeg ved, at det er svært, at få taget hul på sådan en snak, men det er vigtigt, at du får voksenhjælp, så I sammen kan få lagt en plan for, hvordan du kan få det bedre. Jeg håber, du holder fast i dit mod og får bedt om den hjælp, der skal til.

Måske tænker du, at det alligevel er lidt uoverskueligt for dig? Så kan det måske være en hjælp at ringe til BørneTelefonen 116 111 først. Der sidder voksne klar til at snakke med dig. I kunne sammen snakke om, hvad for en voksen, der kunne hjælpe dig.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Ked af ar fra selvskade

Selvskade

Flere breve om Selvskade

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Læs mere her

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade

Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser

Læs mere

Se flere der hjælper

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.