Selvmord eller lorte fremtid?
Hej brevkasse.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg kan forklare mig bedst, men det har måske noget med at jeg tit overtænker(staves) og kommer til at formulere mig forkert eller blander tingene sammen. Undskyld på forhånd.
Jeg har tit ville skrive herind, fordi jeg har brug for hjælp og sådan har det været længe, men har aldrig kunne taget modet til mig. Og samtidig ved jeg ikke hvor god jeg er til at skrive om alt hvad der er glat i et enkelt brev.
Jeg har for mange selvmords tanker og har cuttet(staves) on and off siden 7kl. Jeg er nu gået ud at 9kl. Og har brugt det sidste halve år på at ligge i min seng og lave Ingenting. Jeg havde stress hele 9 klasse og kunne tit ikke sove fordi jeg ville begå selvmord I løbet af natten, bare så jeg kunne undgå skole dagen efter, og ungå alt andet i mit liv.
Der er virkelig meget for tiden og selv om jeg ikke skal i skole eller lave noget andet det næste halve år, så er jeg skide stresset.
Jeg sover næsten aldrig og er bange for jeg en dag kommer til at gå ud foran toget eller bare i det hele taget dø.
Jeg har tidligere gået til psykolog og følte ikke at vi kom igennem noget af det jeg havde svært ved. Tror det var fordi hun startede med at sige den første dag/gang….noget med at eftersom jeg ikke var 18 så skulle min mor være mere involveret i hvad vi snakkede om. Altså ikke være med men ha indblik. Der var stadig tavshedspligt og alt det, men det føles stadig som om min mor sad bag mig og skulle høre med. Meget ubehageligt. Min far ved slet ikke at jeg har gået til psykolog. Ser han et par timer om måneden. (Fx. En dag uden at sove der)
Jeg har tit tænkt at jeg gerne ville indlægges på den lukkede fordi jeg oprigtigt tror på det kunne hjælpe mig. Hvis jeg har prøvet at komme ind på emnet har min mor 3 gange spurgt mig om jeg har selvmords tanker (mens der var andre til stede eller kan høre det, og hun siger det højt og lyder nærmest fornærmet), hvor jeg hver gang bare har sagt nej og prøver at slå det hen.
Der er en masse andet lort som kører rundt i hovedet på mig men klokken er 02:37 om natten så vil prøve at få noget søvn (hvis muligt).
Håber i kan hjælpe og undskyld hvis der er nogle/mange stavefejl. Jeg er ordblind men håber alligevel i fik et indtryk?
Vh pige på 16/snart 17 år med desperat brug for hjælp.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.