Kære pige, som lige nu er bange.
Jeg kan godt forstå, at du ikke har det godt. Det må være rigtig hårdt, at din mor er blevet indlagt igen. Du har klaret det i et godt stykke tid – sikken styrke, du har!
De tanker og den reaktion, du beskriver, er helt normal at få, når der sker nogle store og voldsomme ændringer i ens liv. Især, når det involverer nogle nære og vigtige personer i ens familie, fx ens mor.
Det vigtige er, at man får hjælp i sådan en situation. Hjælp til den angst og bekymring der selvfølgelig kommer, når ens mor er alvorlig syg. Og som godt kan føre til, at man selv får det, du kalder ´grimme´ tanker, hvis man ikke får hjælp.
Når ens mor eller far er alvorligt syg, kan man nemlig let kommet til at holde sine egne følelser, tanker og bekymringer for sig selv. Måske er man bange for at være til besvær. Eller bange for at gøre sin mor eller andre mere kede af det. Det kan også være, at man bare slet ikke kan finde ud af at fortælle, hvordan man har det. Mon du kan genkende det?
Det lyder som om, du har gået med dine følelser og tanker for dig selv for længe. Nu fortæller din krop dig, at du har brug for hjælp – du kan mærke hjertet banke hurtigt og dine øjne græder. Derfor er det også rigtig godt, at du skriver hertil – og derfor gør noget for at få den hjælp, du behøver.
Jeg vil opfordre dig til at få talt med nogle voksne omkring dig. Hvem passer dig, nu hvor din mor er indlagt? Din far, dine bedsteforældre eller nogle andre voksne? Og vil du kunne tale med dem?
Det kan også være, at du hellere vil tale med din lærer eller en vens forældre? Og måske har personalet på sygehuset også tilbud dig en snak? Jeg synes, du skal tage mod til dig og sige højt, hvordan du har det. For det vigtigt, at du får noget hjælp og støtte til at klare din mors sygdom.
Hvis du synes, det er svært at få startet en snak, så vil jeg råde dig til at vise den voksne dit brev og mit svar. Det kan være en fin måde at indlede en snak på.
Jeg bliver nysgerrig på, om du og din familie har kontakt med jeres sagsbehandler i kommunen? For herigennem vil du også kunne få noget hjælp. Det er sikkert rart for dig at få hjælp fra en voksen til at kontakte kommunen – men du kan også altid selv ringe dertil. Du kan finde din kommunes telefonnummer, hvis du søger på kommunens navn på Google.
Du skriver, at du gerne vil være normal. Faktisk er dine tanker og følelser helt normale, når man tænker på, hvor hårdt det er, når ens mor er syg og er indlagt. Så du er normal! Du er bare i en svær situation – som du har brug for hjælp til at klare. Jeg håber derfor meget, at du får talt med en voksen. Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen – vi vil både lytte og hjælp.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
