Selvmord

Hej,

jeg er en pige på 14 år.

Jeg har haft selvmordstanker siden 4 klasse, hvilket jeg syntes er ekstremt sørgeligt, hvis man tænker på at jeg var 9-10 år. Jeg er bare så forvirret hele tiden, mit humør skifter drastisk. Og det skader min familie, venner og Mig selv, så jeg sidder tilbage med skyld i maven.

Jeg sover 3-4 timer hver nat. Jeg skubber alle væk. Grunden til at set hele startede, var fordi at jeg var tyk i de mindre klasser. Jeg blev mobbet af de ældre, og det tog meget hårdt på mig.

Jeg ville sidde inde på toilettet og græde hele dagen. Jeg fik aldrig den støtte af mine veninder som man burde give ens veninder når de er triste. Jeg blev så vred en dag henne i skolen, at jeg tog en nål og risede i min arm. Det udviklede så til at jeg begyndte skærer i mig selv. Jeg føler en ekstrem angst hele tiden, hvilket jeg har gjort stortset næsten alle skoleårene.

Jeg siger intet, og jeg fremlægger intet. Mobningen stoppede i 6 fordi de ældre rykkede op i overbygningen. Jeg fortsatte med at skærer i Mig selv.

I 6 begyndte min familie falde mer og mer fra hinanden (min mor og far har været spildt siden jeg var 8). Min mor og far plejede at kunne snakke sammen, og var stadig venner. Jeg begyndte at blive udspurgt af min far om en helt masse ting. Jeg svarede ikke på dem, fordi min mor havde fortalt mig, at de ville tage mig fra hende.

7 klasse som jeg går i nu, er det værste år i hele mit liv. Jeg sover ikke, jeg overspiser enten eller også spiser jeg ikke noget. Jeg har øjeblikke hvor jeg ryster og ikke kan får luft. Jeg føler mig Tom. Mine veninder efterlader mig hele tiden, men jeg er bange for at være alene.

Min mor og far samarbejder ikke længere. Min mor vil ikke svarer på hans beskeder. Mine læreren er forfærdelige. En af dem råbte og skreg af mig “du hører ikke til her, du går i 7. Du burde at kunne læse op”. Of en anden kaldte mig klam, og irriterende, fordi jeg gik på toilet, pga at jeg fik næseblod. En anden havde sendt mig ud af klassen fordi jeg ikke forstod det.

Har tænkt på at flytte skole, men jeg har en veninde, som betyder alt for mig. Som jeg ikke vil sårer. Hun har så mange venner, men hun siger, at hun ikke kan klarer det uden mig. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har haft 6-7 fejlede selvmords forsøg, fordi jeg ville væk fra stressen, angsten, sorgen, skolen, tankerne og verden. Hver dag tænker jeg på at tage væk fra verdenen. Det bliver værre og værre hver dag, og kan ikke holde til det længere. Jeg kradser mig selv til blods, brænder,skærer, giver mig selv blå mærker, og banker mit hovede ind i vægge. Keg har haft bulimi i en periode, men nu sulter jeg bare.

Jeg har seriøst brug for hjælp, ved ikke hvad der er galt med mig. Jeg vil bare være den lille glade 7 årige igen. Jeg har mindst 3 dage hvor jeg ikke er i skole. Jeg har gjort noget dumt, hvilket har gjordt at de fleste af mine veninder hader mig.

Min mor har været på meget medicin, som ikke har været godt for hende. Hun siger hvis hun havde blevet ved med at få det, kunne hun være død. Hun har været deprimeret, men det er hun ikke længere. Hun siger at vi skal flytte, men jeg har ikke lyst, fordi det er mega langt væk. Men har heller ikke lyst til at blive ved min far.

Ved bare ikke hvad jeg skal gøre længere.